Viborg sluttede tirsdag aften transfervinduet med et brag, da 3F Superliga-klubben hentede både Paulinho og Renato Júnior kort før lukketid.
Onsdag har Viborg udsendt endnu en transfernyhed.
20-årige Lamin Jawara skal tilbringe resten af sæsonen hos Holstebro, som spiller i 3. division.
Jawara skifter på en lejeaftale, og det er ifølge direktør Morten Jensen en god mulighed for den unge forsvarer.
- Lamin har haft et uheldigt forløb i 2022, hvor han var ude med en længerevarende skulderskade, og nu da han er tilbage og er fit, så er vurderingen, at der er et stykke vej til spilletid for ham.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Derfor ser vi det som en fin mulighed for ham at komme ud i foråret og få spillet nogle kampe, og vi kommer selvfølgelig til at følge ham tæt, lyder det fra Jensen på vff.dk.
Tilgangen bringer glæde hos Holstebro-træner Kim Kristensen.
- Jeg forventer, at Lamin kommer til at udfylde en stor rolle i midterforsvaret i et intenst og yderst vigtigt forår. Det er rigtigt fint, at Superligaklubberne er begyndt at kigge i vores retning, når de ønsker at give deres dygtige spillere spilletid.
- Vi har netop set det med Fabrice, der efter et halvt år i 3. division straks efter blev hentet af Vendsyssel fra den næstbedste række. Jeg håber, at Lamin kan blive en ligeså god historie for både ham selv, Viborg FF og selvfølgelig Holstebro Boldklub, udtaler Kristensen på Holstebro Boldklubs Facebook-side.
Lamin Jawara starter i sin nye klub på mandag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Viborg FF
Holstebro Boldklub
3F Superliga




































