Efter artiklen først blev udgivet, tilføjede Troels K. Jensen efterfølgende, at alle interessenterne er med til at finde en løsning, hvis programmet i fremtiden skal ændres.
- Jeg forstår det ikke. Man har talt meget om det, men de to sidste spillerunder i sæsonen bør afvikles samtidig.
Sådan lød det torsdag fra Daniel Wass, som blev spurgt ind til, om kampene i næstsidste spillerunde i 3F Superligaen skal spilles samtidig.
I øjeblikket er det ikke tilfældet i Danmark, og det kan, ifølge Wass, blandt andet være en fordel for AGF, der søndag spiller i Brøndby oven på FC Midtjyllands potentielt afgørende kamp i Farum.
Turneringschef i Superligaen, Troels K. Jensen, fortæller til Bold, at det er op til klubberne, hvis de ønsker en ændring.
- Det er noget, som klubledelserne er med til at bestemme på de møder, som vi har. Skulle der være et ønske om, at vi ændrer det tilbage til, at vi spiller både sidste og næstsidste runde koordineret, så er det op til klubledelserne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er her for klubberne, så hvis de kommer i samlet flok og vil ændre dét, så kigger vi på det med alle interessenter. Vi har dog en god TV-aftale med den nuværende struktur, så jeg ser det ikke ske.
Hvis FC Midtjylland ikke vinder søndag mod FC Nordsjælland, så kan AGF senere på aftenen sikre Superliga-titlen, hvis de vinder i Brøndby, hvor blandt andre Daniel Wass venter.
Ikke siden 2015-16-sæsonen har næstsidste runde været koordineret med ens kamptidspunkt i alle seks kampe.
2015-16-sæsonen endte med FC København øverst i tabellen, og det var ikke just en tæt sæson i toppen af rækken.
Det var efter denne sæson, at Superligaen gik fra 12 til 14 hold. Senere blev det igen gjort til 12 hold i Danmarks bedste række.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere
AGF
FC Midtjylland
FC København
OB
Silkeborg IF
Sønderjyske
Brøndby IF
FC Nordsjælland
Vejle Boldklub
Randers FC
FC Fredericia
Viborg FF
3F Superliga







































