2026-06-02 17:55:00

Brøndby-boss inden sommervinduet: Ikke drevet af kvantitet

Fodbolddirektør Julius Ohnesorge sætter i et interview med Brøndby TV ord på tilgangen til sommerens transfervindue.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det er en stor opgave, som Julius Ohnesorge er på i Brøndby.

Den nye fodbolddirektør skal de kommende måneder bevise, at han kan få de blågule tilbage på rette kurs.

I første omgang venter et transfervindue, hvor Ohnesorge allerede har sat sit aftryk med tilgangen af Patrick Mortensen.

I et større interview med Brøndby TV kanaler sætter BIF-bossen nu ord på, hvad han har fokus på i løbet af sommeren.

- Vi ønsker ikke at revolutionere truppen. Vi ønsker at udvikle den. At udvikle den betyder, at der er ting, vi skal gøre. Måske skal vi reducere truppens størrelse for at have en mere sammenhængende trup.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby-boss inden sommervinduet: Ikke drevet af kvantitet
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Men der er også nogle steder, hvor vi skal kigge efter en bestemt rolle, kvalitet eller profil. Så det bliver mere et helhedsbillede.

- Vi er ikke drevet af kvantitet, men af selektivt at finde ud af, hvad der er det rigtige. Hvilke større eller mindre ting der kan give os noget på banen, i omklædningsrummet, stabilitet eller måske noget x-factor, som vi mangler. Det er tilgangen til sommervinduet, siger han til Brøndby TV.

Brøndby IF har allerede sagt farvel til reservemålmand Thomas Mikkelsen, mens lejeaftalerne med Mayckel Lahdo og Ben Godfrey i første omgang er udløbet.

Nu vil tiden vise, hvordan Julius Ohnesorges Brøndby-trup kommer til at se ud.

Transfervinduet i Danmark åbner 15. juni. 

Podcast Cover

Mortensen splitter Aarhus: Eftermælet er ødelagt

Hattrick | Afsnit 93

Er Patrick Mortensen stadig en legende i Aarhus - eller har han spoleret sit eftermæle med skiftet til rivalerne fra Brøndby? Der er i den grad delte meninger i Smilets By om det kontroversielle skifte.

Læs mere
-16:14

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce