2023-02-11 11:55:02

Winther skiftede til Brøndby: Han har jo Lyngby i blodet

Frederik Winther er skiftet til Brøndby, og det er de ærgerlige over hos Lyngby, hvor midtstopperen tidligere har spillet. Det fortæller Magnus Kaastrup og Frederik Gytkjær, som dog godt forstår Winthers valg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Portugal
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

LYN

1 - 1

FCN

Frederik Winther er tilbage i dansk fodbold, da han har forladt Augsburg på en lejeaftale til fordel for Brøndby IF i resten af denne sæson.

Winther har dog en fortid hos en anden Superliga-klub, da han fik sin fodboldopdragelse hos Lyngby Boldklub, hvor det også blev til 60 kampe for førsteholdet.

Så hvordan har Lyngby-spillerne det med, at de må se en gammel kending tørne ud for de gule og blå på Vestegnen i stedet for en retur til den kongeblå trøje?

Det spurgte bold.dk Magnus Kaastrup om, som nåede at spille sammen med Winther i Lyngby.

- Jeg er egentlig bare glad på hans vegne. Winther er en super sød og god fyr, han har jo Lyngby i blodet. Han vil gerne have noget spilletid, så det er godt for ham med sit skifte.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Winther skiftede til Brøndby: Han har jo Lyngby i blodet
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Men jeg går ikke så meget op i det der Lyngby mod Brøndby og FCK, fordi man kan lægge det i det, som man vil. Jeg tænker mere på ham som menneske, så jeg forstår ham og synes, at det er fedt for ham.

Er du overrasket over, at han er vendt hjem nu?

- Nej, jeg er ikke overrasket. Det vigtigste for alle unge spillere er jo, at man kan få spilletid, og det er uanset, hvor man spiller. Så jeg forstår ham 100 procent. 

- Brøndby er jo heller ikke en skidt kaliber, det er en stor klub. Så nu er der kommet plads til ham, efter Andreas Maxsø er blevet solgt, så det kan gavne ham meget. 

- Har blåt blod i årerne
Frederik Gytkjær nåede også at spille sammen med Frederik Winther i den kongeblå trøje.

Og han havde da håbet på, at midtstopperen havde indstillet GPS'en imod Kongens Lyngby i stedet for Vestegnen.

- Jeg ville da hellere have haft ham tilbage til Lyngby, men det er fedt for ham. Jeg så det godt inde på bold.dk, og jeg så ham jo også i lufthavnen, da vi rejste ned til Portugal.

- Så det er fedt for ham, at han forhåbentlig kan få lidt græs under fødderne. Brøndby er en fed klub, det synes de fleste. Så det er fedt for ham, at han får chancen der.

- Men man vil jo altid have gode spillere til Lyngby, og specielt når det er en med blåt blod i årerne. Så jeg ville gerne have haft Winther her, men jeg forstår også godt, at han synes det er spændende at komme til Brøndby, lyder det fra Frederik Gytkjær til bold.dk.

bold.dk har også haft talt med Frederik Winther, som sætter ord på sit skifte til Brøndby.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

LYN

1 - 1

FCN

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce