




Mathias Zanka Jørgensen har spillet sin sidste kamp for FC København.
Torsdag aften spillede den 36-årige stopper 120 minutters fodbold på Brøndby Stadion, hvor han lykkedes med at sætte et perfekt punktum for sin karriere i den hvide trøje.
Det endte således med en 3-1-sejr til løverne, som bookede billetten til Conference League-kvalifikationen.
Zanka glæder sig over at slutte af på ærkerivalernes hjemmebane, fortæller han til TV 2 Sport.
- Det var fedt. I den her kulisse mod sådan en modstander på den måde i et ærkerivalopgør, som jeg har nydt rigtig meget.
Artiklen fortsætter efter billedet

- På en eller anden måde hader man det her sted, men man må også bare beundre, hvad de også formår og gør for deres spillere og klub, siger Zanka.
Det blev til 317 optrædener i FCK-trøjen for den tidligere landsholdsspiller, som endnu ikke har besluttet sig for, om støvlerne skal lægges på hylden.

Neestrup forhandler med græsk storklub
Hattrick | Afsnit 86Jacob Neestrup kan snart have styr på sin fremtid. Den tidligere FCK-træner er i forhandlinger med den græske storklub Panathinaikos.
Læs mere
FC København
Brøndby IF
3F Superliga





































