Fredag aften er Marcus Lindberg blevet præsenteret i Sirius på en aftale, der løber frem til udgangen af juni 2028.
Den 23-årige offensivspiller tager dermed skridtet videre fra Hvidovre, hvor han de seneste fire og et halvt år har bidraget med mål og assists.
Det har han planer om at fortsætte med i det svenske.
- Jeg har haft mange forskellige samtaler med forskellige repræsentanter fra klubben. Jeg har også set flere kampe før, og det føles som om, at Sirius passer til mig og min spillestil.
- Mine forventninger er, at jeg vil bidrage med mål og assists, og selvfølgelig også bidrage til, at klubben får flere point.
- Forhåbentligt kan vi få en endnu bedre sæson end sidste år. Det føles som om, at Sirius har gange i noget godt, lyder det fra den nu tidligere Hvidovre-profil til klubbens hjemmeside.
Sirius endte i den forgangne sæson som nummer 11 i Allsvenskan.


Hvidovre IF
Sirius
Allsvenskan


































