FC København har for alvor gjort sit indtog i svensk fodbold.
Tidligere på måneden gav det svenske fodboldforbund således grønt lys til, at Parken Sport & Entertainment og Danir bliver medejere af FC Rosengård.
Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede over samarbejdet med den Malmø-baserede klub.
Under torsdagens Europa League-opgør mellem Malmö FF og Røde Stjerne benyttede hjemmepublikummet således muligheden til at stikke til FC København.
På flere banner stod der ifølge Fotbollskanalen følgende:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nej til danske interesser i svensk fodbold.
- Nej til flerklubsejerskab.
- FCR er en skændsel for byen – FCC ud af Malmø!
I november tog Bold sig en snak med den svenske journalist Johan Dolck Wall, og allerede dengang kunne han fortælle om utilfredsheden.
- Hvis det går igennem, kommer det nok til at skabe stor vrede hos dele af Malmö FF’s fans, og meget af det handler jo om det svenske foreningsdemokrati og 51-procentsreglen, som mange fans ser som virkelig vigtig, lød det blandt andet.


FC København
Malmö FF
FC Rosengård
Allsvenskan

































