2024-01-08 11:22:22

Mellberg bryder tavsheden: Jeg havde flere tilbud

Olof Mellberg bryder tavsheden og fortæller, at har fået flere tilbud, men at han i sidste ende har besluttet sig for at blive i Brommapojkarna.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Olof Mellberg er blevet meldt meget tæt på det ledige job som Sveriges nye landstræner. 

Men senere kunne svenske medier erfare, at den tidligere FCK'er havde afvist det svenske fodboldforbunds første tilbud, inden forhandlingerne efterfølgende brød helt sammen. 

Nu bryder den nuværende Brommapojkarna-træner selv tavsheden og fortæller, at han har besluttet sig for at blive, hvor han er. 

- Jeg har haft tilbud, men jeg har besluttet at afvise dem for at blive her i Brommapojkarna, udtaler han til en række svenske medier i forbindelse med den svenske klubs første træning. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -Mellberg bryder tavsheden: Jeg havde flere tilbud
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Olof Mellberg ønskede i den forbindelse ikke at sætte navn på hverken klubber, eller hvorvidt han har været i dialog med det svenske fodboldforbund, men ifølge meldingerne var den tidligere forsvarsspiller yderst tæt på at sige ja til landstrænerjobbet. 

Sådan endte det dog ikke, og Mellberg melder, at han nu har fokus på Brommapojkarna, der i sidste sæson endte som nummer 14 i Allsvenskan. 

Olof Mellberg var at finde i FC København fra 2013 til sommeren 2014. 

Han har også spillet i klubber som Aston Villa, Juventus og Villarreal, mens han som træner har været forbi klubber som Helsingbors og Fremad Amager.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce