2024-02-08 07:00:00

Valdemar Lund foran speciel debut: Jeg vil slå FCK

Valdemar Lund kan torsdag få sin uofficielle debut for Molde, og det bliver specielt, da det er mod FC København.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Portugal
Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

FCK

3 - 1

MOL

Det har været en speciel uge for Valdemar Lund, hvor det hele topper torsdag.

Her kan han få sin uofficielle debut for Molde, og det er mod hans tidligere klub, FC København.

Dermed får han noget af en start på sin karriere som Molde-spiller, da Lund stadig har stærke følelser for FCK.

- Det bliver specielt at møde FCK. Det ser jeg frem til. Det er jo ikke så lang tid siden, jeg så dem sidst, men jeg glæder mig til at se drengene igen og håber, at vi slår dem.

- Jeg tror bare, at jeg tager det lidt, som det kommer. Det er selvfølgelig altid specielt, men jeg bliver også nødt til at være professionel og gøre mit job her.

- Jeg skal gøre de ting, som jeg er god til, så vi kan stikke af med en sejr til Molde, siger Valdemar Lund til Bold.

Evigt taknemmelig for Neestrup
Ud over Valdemar Lund glæder sig til at se sine tidligere holdkammerater, er der også en træner, som han ser frem til at møde.

Lund havde nemlig et godt forhold til Jacob Neestrup, som har hjulpet ham meget gennem tiden.

- Jeg er evigt taknemmelig for det, 'Nees' har gjort for mig. Han har taget mig ind i varmen og hjulpet mig igennem svære perioder, hvor han godt vidste, at jeg også skulle steppe op for at hjælpe holdet og klubben.

- Det var specielt at sige farvel til ham, fordi jeg holder rigtig meget af ham.

Men når torsdagens testkamp bliver fløjtet i gang, så skal Neestrup og FCK ikke forvente en kærlig behandling fra Lund.

- Jeg kommer til at gå til den. Det er jo en del af fodbolden. Nu er jeg Molde-spiller, og jeg er klar, siger Valdemar Lund med et smil.

Det er torsdag klokken 14:00, at Molde skal op imod FC København ved Atlantic Cup.

Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

FCK

3 - 1

MOL

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce