



Der var dømt topkamp i den tjekkiske hovedstad, da Slavia Prag tog mod Sparta Prag søndag aften.
De to mandskaber var før kampen fuldstændig lige i toppen af den bedste tjekkiske liga med 22 point hver efter de første otte kampe.
To danskere var med fra start hos gæsterne, da Peter Vindahl stod på plads i målet med Asger Sørensen foran sig i forsvaret. Holdets cheftræner, Brian Priske, var naturligvis med på sidelinjen.
Det var hjemmeholdet, som tog styringen i starten af kampen, hvor de også kom til fine muligheder.
Slavia Prags Ivan Schranz kom frem til en glimrende chance, men Vindahl var klar inde i målet og fik afværget angrebet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfor måtte de to hold gå til pause med 0-0.
I anden halvleg nedlagde Sparta Prags Angelo Preciado så en modspiller i feltet, og det kostede et straffespark.
Her kunne Vindahl ikke stoppe Vaclav Jurecka, som gjorde det til 1-0 for hjemmeholdet, .
Sparta Prag kæmpede i hærdigt for at komme tilbage i opgøret, men i 89. minut eskalerede kampen så, da både Ladislav Krejci og Jan Boril, en spiller for hvert hold, blev sendt ud med et rødt kort hver. Udvisningerne kom efter de to spillere gik helt op i hovederne på hinanden og hev hinanden efter en hård tackling.
I den sene tillægstid fik Sparta Prag så endelig muligheden for at udligne, da de fik tilkendt et straffespark.
Her kunne Lukas Haraslin score på straffesparket og på den måde sikre sig det ene point i kampen.


Slavia Prag
Sparta Prag
1. Division


































