Mats Hummels stopper karrieren efter denne sæson.
Den tyske midtstopper valgte i starten af april at annoncere, at det var blevet tid til at lægge støvlerne på hylden, når kontrakten med Roma udløber til sommer.
Men så opstod der en mulighed for en ekstra tørn.
Flere tyske medier, heriblandt Sport1, har skrevet om, at Dortmund overvejede at hente Hummels tilbage på en kort kontrakt i forbindelse med klub-VM.
Men det bliver alligevel ikke til noget, da Dortmund-direktør Sebastian Kehl ikke har tænkt den vej.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis jeg skal være ærlig, har vi aldrig overvejet dette. Vi kommer til at tale om klub-VM, når tiden er den rette, siger Sebastian Kehl til Sport1.
Han tilføjer dog, at han rigtig nok har været i kontakt med Hummels, men der har det ikke handlet om en sidste dans i Dortmund-trøjen.
- Jeg er regelmæssigt i kontakt med Mats. Det er først og fremmest, fordi vi spillede sammen i et stykke tid. Jeg har virkelig stor respekt for ham, og han er en god fyr.
Ifølge tyske medier var Hummels en mulighed for Dortmund, da man mangler en afløser for en skadet Nico Schlotterbech.
Nu ser det i stedet ud til, at Mats Hummels slutter karrieren af i Roma-trøjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Dortmund
Roma
Bundesliga




































