2026-04-04 17:30:01

Dansk trio scorede i kæmpe Wolfsburg-nedsmeltning

Jonas Wind, Joakim Mæhle og Christian Eriksen kom alle på tavlen, da Wolfsburg var foran 3-1, men tabte 3-6 til Bayer Leverkusen i Bundesligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 28. runde

FT

LEV

6 - 3

WOL

16'
01
Jonas Wind
Mål
30'
11
Alejandro Grimaldo
Mål på straffe
31'
12
Joakim Mæhle
Mål
38'
13
Christian Eriksen
Mål på straffe
44'
23
Alejandro Grimaldo
Mål
53'
33
Patrik Schick
Mål på straffe
68'
43
Edmond Tapsoba
Mål
73'
53
Ibrahim Maza
Mål
90'
63
Malik Tillman
Mål

Wolfsburg-krisen vil ingen ende tage.

For 11. Bundesliga-opgør i træk gik den tyske klub således fra banen uden en sejr.

Tre danskere gjorde ellers deres for at få folkevognsklubben ud af krisen.

I første omgang var det Jonas Wind, der var på pletten med sin første scoring siden maj sidste år.

Efter 16 minutter brugte angriberen sin fysik helt rigtigt, inden han med en halvflugtning hamrede 1-0-scoringen i kassen med sit venstreben.

246402
Jonas Wind med sit første mål i 330 dage. Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Vilde Mæhle-minutter
Et kvarter senere var det Joakim Mæhles tur til at komme i fokus, men ikke for det positive.

Den danske back gik hårdt ind i en duel, og på trods af store protester fra gæsterne blev Leverkusen tilkendt et straffespark, som Alejandro Grimaldo udnyttede sikkert.

Joakim Mæhle fik dog revanche få sekunder senere.

Bolden var knap nok givet op, før den lidt tilfældigt endte hos danskeren, som uden at tøve sendte en kanonkugle afsted fra distancen og ind i netmaskerne.

Syv minutter senere var Jonas Wind tæt på at være i oplæggerens rolle, da han med en fremragende stikning fandt Mohamed Amoura, der blev nedlagt i feltet.

Efter et VAR-gennemsyn blev der peget på pletten, og så blev det Christian Eriksens tur til at træde frem.

Fra de 11 meter var danskeren sikkerheden selv, og han sparkede dermed Wolfsburg foran 3-1.

Fra sidelinjen kunne Kasper Hjulmand derfor se bekymret til, mens hans landsmænd scorede på samlebånd.

Men den danske træner kan glæde sig over at råde over Alejandro Grimaldo.

Kort før pausefløjt strikkede hjemmeholdet et flot angreb sammen, og det udnyttede den spanske profil ved at sende bolden ind bag Kamil Grabara i Wolfsburg-målet.

246401
Wolfsburg har kurs mod nedrykning efter endnu et nederlag. Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Nedsmeltning
Med en 3-2-føring tegnede det alligevel positivt for gæsterne, men i de sidste 45 minutter var Wolfsburg alt andet end skarpe.

Særligt i defensiven kæmpede Denis Vavro og co. med at få det til at fungere, og det endte med at koste dyrt.

Først udlignede Patrick Schick fra straffesparkspletten bare otte minutter inde i anden halvleg, og efter knap 70 minutter gik det helt galt.

Først kunne Leverkusens Edmond Tapsoba foran et passivt forsvar prikke hjemmeholdet på 4-3, inden Ibrahim Maza få minutter senere gjorde det til 5-3.

Det tog for alvor pusten ud af Wolfsburg, der i tillægstiden tilmed kunne se indskiftede Malik Tillman score til slutresultatet 6-3.

Dermed kunne Kasper Hjulmand og co. juble over tre vigtige point, mens Wolfsburg må konstatere, at de fortsat ligger næstsidst i tabellen.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 28. runde

FT

LEV

6 - 3

WOL

16'
01
Jonas Wind
Mål
30'
11
Alejandro Grimaldo
Mål på straffe
31'
12
Joakim Mæhle
Mål
38'
13
Christian Eriksen
Mål på straffe
44'
23
Alejandro Grimaldo
Mål
53'
33
Patrik Schick
Mål på straffe
68'
43
Edmond Tapsoba
Mål
73'
53
Ibrahim Maza
Mål
90'
63
Malik Tillman
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce