2022-04-30 07:53:00

Mainz forstærker sig med gratis Da Costa

Danny da Costa vender tilbage til Mainz og Bo Svensson. Den tyske højreback har skrevet under på en aftale frem til 2025. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 32. runde

FT

MAI

3 - 1

BMU

Danny da Costa forlader Frankfurt på en fri transfer, når hans kontrakt udløber til sommer. I stedet skifter den tyske back til Bo Svenssons Mainz, hvor han har skrevet under på en aftale frem til 2025. 

Dermed bliver det til en gensyn mellem Mainz og Da Costa. Den 28-årige forsvarer var nemlig udlejet til Bo Svenssons mandskab i foråret i sidste sæson. 

Dengang ville den danske træner gerne have beholdt tyskeren, men en aftale faldt aldrig på plads. Nu kan man i Mainz så glæde sig over, at man har sikret sig Da Costa på en fri transfer. 

- Jeg er meget glad for, at Danny har valgt at skifte til os. Det er ingen hemmelighed, at han spillede en vigtig rolle i vores overlevelse i sidste sæson. Han har en fantastisk karakter, og han bidrager med en masse erfaring fra Bundesligaen og international fodbold. 

- Danny har potentiale til at blive en sand fanfavorit i Mainz, afsluttede Svensson i klubbens pressemeddelelse.  

Tyskeren selv er da også glad for at have fremtiden på plads i Mainz, hvor han har gode minder. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Mainz forstærker sig med gratis Da Costa
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

- Min tid i Mainz var kort, men det var helt klart en af de mest spændende perioder i min karriere. Det, som vi præsterede som klub, var helt ekstraordinært i sidste sæson. 

- Bo Svensson er en god træner, og han er et endnu bedre menneske. Han har hjulpet mig meget til at blive en bedre fodboldspiller. Jeg ser meget frem til at vende tilbage til Mainz, hvor jeg følte mig hjemme lige fra start, afsluttede Danny da Costa. 

Højrebacken kommer til Mainz med erfaring fra klubber som Leverkusen, Ingolstadt og Frankfurt.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 32. runde

FT

MAI

3 - 1

BMU

Annonce
Annonce