Mikkel Jespersen er næsten kun lige gået fuldtid som assistenttræner, efter han i nogle år har været aktiv ved siden af den rolle.
I Kolding IF når han aldrig kun at besidde den ene rolle, fordi onsdag er han blevet solgt til Mainz i Bundesligaen.
Her skal den tidligere Viborg- og Horsens-spiller være anden assistenttræner for Bo Henriksen i team med første assistenten Michael Silberbauer.
På Koldings hjemmeside tager Mikkel Jespersen afsked med Kolding IF, som han har været i siden 2021, og det er vemodigt, men han slår samtidig fast, at muligheden for at komme til Mainz var for stor til at takke nej.
- Det vigtige for mig, når jeg siger farvel, er, at jeg efterlader klubben et bedre sted, end da jeg kom til. Kolding IF går i den grad en spændende fremtid i møde.
- Med sådan en mulighed, som er opstået her, er jeg nødt til at prøve mig selv af på allerhøjeste niveau. Til sidst vil jeg bare ønske alle omkring klubben en god sæson og på gensyn i fremtiden, siger Mikkel Jespersen til Koldings hjemmeside.
I alt nåede 33-årige Mikkel Jespersen 75 kampe som aktiv for Kolding IF, som han var med til at rykke op i NordicBet Ligaen, hvor det i sidste sæson blev til en tredjeplads.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Mainz 05
Kolding IF
Bundesliga


































