Tirsdag teasede Mainz-træner Bo Svensson for en offensiv tilgang, samme aften har Bundesliga-klubben præsenteret Ludovic Ajorque.
Den 28-årige angriber kommer til klubben fra Ligue 1-klubben Strasbourg, hvor han har spillet siden sommeren 2018.
Ajorque er en stor angriber på 196 centimeter, og han har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2026, oplyser Mainz.
- Jeg er rigtig glad for at være blevet en del af denne klub. Mainz passer perfekt til mig i forhold til spillestil, men også i forhold til værdier.
- Jeg har fulgt Mainz tidligere, fordi min holdkammerat Anthony Caci skiftede hertil. Han er en god ven, og han har været med til at score mange mål sammen med mig - det vil vi fortsætte med i Bundesligaen, udtaler Ajorque på klubbens hjemmeside.
Franskmanden har i denne sæson scoret et enkelt mål i 13 kampe, han nåede at spille 151 kampe for Strasbourg, hvor det blev til 51 scoringer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Mainz 05
Strasbourg
Bundesliga



































