




Det er tæt i toppen af 2. Bundesligaen, hvor flere hold kæmper om de to oprykningspladser.
Det er blandt andet traditionsklubben Hamburger SV, som ligger på andenpladsen med 53 point.
HSV fik en god start på weekenden, men man var ikke selv i aktion. I stedet kunne Hamborg-klubben se rivalerne fra Magdeburg dumme sig.
Og det var i stor stil.
Inden fredagens kamp lå Magdeburg og danske Marcus Mathisen på tredjepladsen med 50 point, og derfor kunne man med en sejr komme op ved siden af HSV.
Modstanderen var Münster, som ligger under nedrykningsstregen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var dog ikke til at se, da Münster smadrede Mathisen og co. med hele 5-0.
Alt gik galt for Mathisen og co., da man gik til pause med at være bagud med 0-3.
Det betød, at Mathisen endda blev taget ud i pausen sammen med Xavier Amaechi, men det hjalp ikke for Magdeburg.
Ingen hjælp fra Schalke
Der var faktisk mulighed for den perfekte aften for Hamburger SV.
En af de andre oprykningskandidater fra Paderborn skulle ligeledes i aktion, men der var ingen problemer.
Paderborn var taget til Gelsenkirchen, hvor man slog Emil Højlund og Schalke 04 med 2-0.
Fredagens resultater betyder, at Paderborn dermed kravler op på tredjepladsen med 52 point, som er et færre end HSV.
Hamburger SV skal møde Darmstadt lørdag.

Schalke 04
Preußen Münster
Darmstadt
Magdeburg
Tyskland 2. Bundesliga



































