Tobias Strobl overtager trænerposten i Wolfsburg.
Det bekræfter Bundesliga-nedrykkerne onsdag på X.
Den 38-årige træner kommer til Wolfsburg fra SC Verl, der har sin daglige gang i Tysklands tredjebedste fodboldrække, 3. Liga.
Wolfsburg oplyser, at Strobl har sat sin underskrift på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2028.
Nu ser hovedpersonen selv frem til at trække i arbejdstøjet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Mine snakke med Dieter Hecking og Pirmin Schwegler var fantastiske fra start. Jeg fik omgående en følelse af at passe ind, og at rollen i Wolfsburg er helt speciel.
- Muligheden for at være en del af at genopbygge klubben tiltaler mig rigtig meget. Jeg kommer til at tage imod udfordringen med en masse positivitet - det ligger i min natur. Nu ser jeg frem til at komme i gang og arbejde sammen med en masse fantastiske mennesker på vores rejse, siger Strobl.
Tobias Strobl har stået i spidsen for SC Verl i en enkelt sæson.
Her førte han klubben til sjettepladsen i 3. Liga.

Wolfsburg
SC Verl
2. Bundesliga






























