

Rasmus Thelander skiftede denne sommer tilværelsen i Aalborg ud med et udenlandseventyr, og nu hedder adressen Budapest, hvor forsvarsklippen tørner ud for mesterholdet fra Ferencvaros.
Søndag aften spillede danskeren sin første kamp fra start, da han sammen med Mats Knoester og Adnan Kovacevic formede en trebackkæde.
Den 31-årige dansker viste sig som en stærk spiller i sine luftdueller, som han vandt alle af, og ifølge referatet på Ferencvaros' hjemmeside ramte danskeren også overliggeren med en header.
Mål skulle der også falde, men det blev Thelanders skandinaviske kollega Kristoffer Zachariassen, som kom fra bænken og blev den store helt for værterne i det femte minuts tillægstid med målet til 1-0.
Rasmus Thelander kan komme i aktion igen på onsdag, når Ferencvaros rejser til Aserbajdsjan for at spille Champions League-kvalifikation imod Qarabag.


Ferencvaros
Puskas FC Academy
1. Division




































