2026-06-05 14:08:00

Stolt Jørgensen: Lød umuligt for et år siden

Thomas Jørgensen er enormt stolt over at blive udtaget til A-landsholdet. Var han blevet fortalt det for et år siden, havde det lydt tæt på umuligt, mener han. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Helsingør
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

I morgen d. 7. jun 18:30

DAN

vs

UKR

Thomas Jørgensen har leveret en stor sæson i Viborg FF.

Det kastede i den forgangne uge et træningsophold af sig med A-landsholdet for den 20-årige midtbanespiller.

Torsdag blev træningsinvitationen vekslet til en reel udtagelse for Thomas Jørgensen, og det er naturligvis noget, han er stolt over.

- Det er enormt stort. Det er en stor drøm, der går i opfyldelse, siger midtbanespilleren til Bold og den øvrige skrevne presse.

Den oprindelige melding lød på, at Thomas Jørgensen skulle rejse hjem fra landsholdslejren tirsdag aften, men sådan gik det ikke.

- Planen var, at jeg skulle være med til træning og holde mig klar. Det var med tanke på, at der måske kunne ske noget efter første kamp.

- Så jeg blev faktisk her (på Marienlyst, red.) og havde et lille ophold for mig selv, hvor jeg nød dagen (i onsdags, red.).

Artiklen fortsætter efter billedet

Venskabskampe -Stolt Jørgensen: Lød umuligt for et år siden
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

- Jeg fik så at vide torsdag morgen, at jeg officielt rykkede ind i truppen.

Jørgensen viste sig godt frem til træning, og han legede med tanken om, at han måske kunne blive indlemmet officielt i truppen.

Midtbanespilleren Mathias Jensen udgik af truppen efter onsdagens kamp mod DR Congo, og dermed var vejen banet.

- Jeg havde gået og snuset til, om der var en mulighed, men på det tidspunkt kunne jeg ikke mærke, hvor det lå.

- De havde alle været i kamp, og jeg gik bare og ventede. 

- Da jeg fik nyheden, var det stort. Så kunne jeg blive, fortsætte med at træne med og få muligheden for at få debut søndag, siger en tilfreds Thomas Jørgensen. 

På lige fod med idoler
Thomas Jørgensen har nu tilbragt fem dage sammen med resten af det danske landshold, og han er blevet taget godt imod. 

- Jeg synes virkelig, det er en god trup. Det er stort for mig at møde ind og hilse på nogle af dem, man har set i tv’et i mange år, så det var lidt vildt. 

- Men når man finder ud af, at de faktisk bare er mennesker og er helt nede på jorden, så kommer man stille og roligt ind i truppen. 

Det hele har derfor føltes meget naturligt for ham. 

- Jeg kan også mærke, at det allerede har rykket sig markant i forhold til at komme ind i truppen. Det føles meget naturligt.

Thomas Jørgensen medgiver, at selv om han nu er en del af truppen, er det en vild følelse at være en del af landsholdet.

- Der er da godt nok nogle, hvor man tænker, at de har opnået alt det, man selv vil, og hvor man ikke kan andet end at kigge op til dem.

- Det er lidt stort at møde ind og være på lige fod med dem.

Når det hele skal gøres op, så er det en vild udvikling, den unge kreatørs karriere har taget. 

Udtagelsen til A-landsholdet kommer i kølvandet på en fremragende sæson i Viborg med fem mål og ni oplæg i 36 kampe.

Spørger man Thomas Jørgensen om, hvad han ville have sagt til, hvis han fik at vide, at det var virkeligheden for et år siden, er han klar i spyttet.

- Jeg havde godt nok tænkt, at det lød lidt umuligt, hvis du havde sagt det til mig for et år siden. 

- Det hele så anderledes ud, men ovenpå en god sæson har det stille og roligt føltes mere komfortabelt at følge med det niveau, som jeg har lagt på sammen med resten af holdet i Viborg, slutter han.

Thomas Jørgensen er noteret for 12 optrædener på U21-landsholdet. 

På søndag kan han få debut for A-landsholdet, når Danmark tørner sammen med Ukraine i Odense. 

Podcast Cover

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud

Hattrick | Afsnit 95

Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.

Læs mere
-16:27

VM2026

Gør VM endnu sjovere

Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.  

Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

I morgen d. 7. jun 18:30

DAN

vs

UKR

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce