VM kval. CONCACAF -Grønland skriver historie: Vil være en del af CONCACAF
Foto: Grønland
2024-05-28 20:47:00
Foto: Grønland

Grønland skriver historie: Vil være en del af CONCACAF

Det grønlandske fodboldforbund har søgt om medlemskab i CONCACAF, og det er en historisk beslutning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Grønland har taget et historisk skridt.

Tirsdag aften melder fodboldforbundet, at man officielt har ansøgt om et medlemskab i CONCACAF.

Beslutningen har skabt stor glæde hos landstræner Morten Rutkjær.

- Vi er overbeviste om, at et medlemskab af CONCACAF er den helt rette mulighed og udvikling for grønlandsk fodbold. 

- Det vil give en attraktiv platform, hvor klub- og landshold kommer til at spille flere internationale kampe og turneringer.

- Dette er en utrolig spændende tid for grønlandsk fodbold. Vores ansøgning om medlemskab i CONCACAF markerer et betydeligt skridt fremad for vores ambitioner om at konkurrere på et højere niveau. 

- Vi har arbejdet hårdt for at nå hertil, og jeg er overbevist om, at dette vil inspirere vores spillere og udvikle vores fodboldkultur, siger landstræneren.

Fodboldforbundet melder desuden, at man har fået stor opbakning fra DBU, mens at man har lavet en aftale med det islandske fodboldforbund.

Den aftale betyder, at Grønland vil kunne spille hjemmekampe i Reykjavik, indtil de nødvendige faciliteter er til stede i Grønland.

I modsætning til UEFA er det ikke et krav i CONCACAF, at et lands forbund skal være anerkendt af FN.

Dermed er der gode muligheder for, at Grønland kan blive det 42. medlem i CONCACAF, skriver forbundet.

Det grønlandske landshold kan derfor på sigt komme til at spille kvalifikationskampe mod nord- og mellemamerikanske landshold.

Desuden får Grønland også lov til at spille med i CONCACAF Champions Cup for klubhold, Championship i Futsal, Gold Cup og Nations League.

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce