2025-09-08 22:36:28

5 i fokus: Bravo, Danmark - han er en gave!

Danmark leverede en pragpræstation mod Grækenland i VM-kvalifikationen og rejste sig oven på skuffelsen i Parken. Brian Riemer og co. kan tage meget positivt med sig hjem. Se Bolds fokuspunkter fra braget i Athen her.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Athen
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 2. runde

FT

GRÆ

0 - 3

DAN

Danmark klarede VM-kvalifikationens på papiret sværeste kamp med bravur. 

Det var faktisk overlegent.

Brian Riemers tropper smadrede grækerne med 3-0, hvor Mikkel Damsgaard, Andreas Christensen og Rasmus Højlund kom på tavlen.

Herunder er Bolds fem fokuspunkter fra kampen.

Supertalentet flået ud
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. UEFA -5 i fokus: Bravo, Danmark - han er en gave!
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er svært at forestille sig, at Konstantinos Karetsas stadig spiller i Genk på den anden side af næste sommertransfervindue. Den bare 17-årige græker er en fryd for øjet, når han driver bolden fremad og sætter sine direkte modstandere, men mod Danmark viste han også glimt af at være en luksusspiller, der flere gange forsømte at løbe med tilbage og hjælpe sine landsmænd i defensiven. Om det var årsagen til, han kun fik 45 minutter på banen, skal være usagt, men han blev i hvert fald flået ud af Ivan Jovanovic i pausen.

Overlegne ’AC’
Spiller fra udeholdet i fokus

En af kampens allerbedste spillere skulle selvfølgelig krone sin indsats med en scoring af de overlegne. Andreas Christensen spillede fuldstændig fejlfrit i det centrale forsvar sammen med sin makker Joachim Andersen, og hvor klæder det bare det danske landshold at have Barcelona-stopperen tilbage efter 14 måneder, hvor han ikke har optrådt i rødt og hvidt. Samtidig er det en stor gave til Brian Riemer.

Damsgaards første siden Wembley-drønet
Statistik i fokus

I 1168 dage var det magiske mål på Wembley mod England i EM-semifinalen Mikkel Damsgaards seneste, men den boldsikre kreatør brød forbandelsen i efteråret 2024, og nu fik han også hul på bylden i landsholdsregi. Med en overlegen afslutning i første halvleg mod grækerne udklasserede han Kostas Tzolakis, der hang i luften uden chance for at nå bolden. Dermed scorede en flyvende og velspillende Mikkel Damsgaard sit første mål i 26 landskampe. Og hvilket et det var.

Trodsede forbundet
Fans i fokus

Lad laserlys og pyroteknik blive hjemme. Så klar var opfordringen fra det græske fodboldforbund (EPO) til fansene inden mandagens kamp. Brian Riemer og Kasper Schmeichel gjorde ellers alt, hvad de kunne for at aflive bekymringerne om netop de beskidte kneb på pressemødet om søndagen, men kort før kickoff spottede Bolds udsendte de grønne stråler på græsset på den danske banehalvdel. Og så stak det helt af, da Rasmus Højlund jublede ned mod de inkarnerede græske fans, hvorefter kasteskyts fløj ned mod de danske spillere. Unødvendigt af Højlund og et grimt modsvar fra værternes tilhængere.

Mesterstykke af Riemer
Træner i fokus

Efter fuseren i Parken mod Skotland, hvor vi for første gang kunne tillade os at være kritiske over for Brian Riemer, rejste landstræneren sig med et taktisk mesterstykke i Athen. Han valgte at gå med det system, der har fungeret så godt i hans tid ved roret, og det gav pote mod Grækenland at starte med unge Victor Froholdt. Spillerne følger Riemers idéer, og når nogle af nøglespillerne samtidig hiver store præstationer op af hatten, så går det hele op i en højere enhed. Det gjorde det mandag aften for det danske landshold, der satte grækerne på plads.

Podcast Cover

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud

Hattrick | Afsnit 95

Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.

Læs mere
-16:27

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 2. runde

FT

GRÆ

0 - 3

DAN

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce