2025-10-12 19:53:31

Aarhus Fremad-back blev helt: Færøerne chokerede Tjekkiet

Færøerne leverede søndag aften et kæmpe resultat, da de besejrede Tjekkiet med 2-1 på hjemmebane i VM-kvalifikationen. Martin Agnarsson fra Aarhus Fremad scorede det afgørende mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 8. runde

FT

FÆR

2 - 1

TJE

67'
10
Hanus Soerensen
Mål
78'
11
Adam Karabec
Mål
81'
21
Martin Agnarsson
Mål

Færøerne har lavet en kæmpe sensation.

De har søndag aften besejret Tjekkiet med 2-1 på hjemmebanen i Torshavn.

Efter en første halvleg hvor Tjekkiet havde siddet på tingene uden held, kom målene i anden halvleg.

Men det var hjemmeholdet fra Færøerne, der slog først til på et yderst veludført kontraangreb i det 67. minut.

Den blev først ført op gennem midten, inden bolden blev spillet ud mod siden. På førsteberøringen blev den sendt videre til Hanus Sørensen, der bragte Færøerne foran med et velplaceret skud i det lange hjørne.

Tjekkiet pressede på og blev belønnet ti minutter efter. Et indlæg ramte en tjekkisk pande, som lagde den ned for fødderne af Adam Karabec, der kunne gøre det til 1-1.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. UEFA -Aarhus Fremad-back blev helt: Færøerne chokerede Tjekkiet
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Men Færøerne ville det anderledes.

Bare tre minutter senere skabte en lang bold forvirring i det tjekkiske forsvar, og Martin Agnarsson, der spiller i Aarhus Fremad, satte den ind i et tomt net.

Han blev dermed den helt store helt, da Færøerne holdt 2-1-føringen til slut.

Færøerne har dermed skrabet hele 12 point sammen i VM-kvalifikationens gruppe L. Det er kun ét færre end Tjekkiet og Kroatien.

Sidstnævnte har dog to kampe i hånden.

Færøerne skal til Kroatien i sidste runde af VM-kvalifikationen, mens Tjekkiet får besøg af Gibraltar. Det er dermed stadig mest sandsynlig, at Tjekkiet tager gruppens andenplads, men Færøerne har stadig muligheden for at komme til VM, hvis resultaterne flasker sig.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 8. runde

FT

FÆR

2 - 1

TJE

67'
10
Hanus Soerensen
Mål
78'
11
Adam Karabec
Mål
81'
21
Martin Agnarsson
Mål
Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce