Siden 2014 har Italien ikke været til VM.
Den statistik kan støvlelandet lave om på tirsdag aften, hvor en sejr over Bosnien-Hercegovina vil sende dem til sommerens VM-slutrunde.
Det hele skal afgøres over én kamp, og det er sådan nogle aftener, man lever for, hvis man skal tro den italienske landstræner Gennaro Gattuso.
- Alle, der arbejder med det her, lever for aftener som disse, hvor man mærker sitren, og spændingen begynder at stige. Der findes ikke noget bedre.
- Hvis man ikke føler det sådan, så er det tid til at lægge støvlerne på hylden, siger han ifølge UEFA.
Den rutinerede italiener mener, at holdet skal tro på sig selv trods to missede VM-slutrunder i træk.
- Vi har misset to VM-slutrunder, men vi må ikke blive besatte af det og miste fokus, for vi får brug for det. Jeg skal give spillerne tro på tingene. Vi har evnerne til at nå vores mål, siger han.
Italien har vundet VM fire gange. Det er sket i 1934, 1938, 1982 og 2006.

Dommerformand erkender ni VAR-fejl
Hattrick | Afsnit 97Danmark er endnu en gang uden dommere ved en stor slutrunde, og samtidig viser nye tal, at Superligaen har haft flere VAR-fejl end målsætningen.
Læs mere

Italien
Bosnien
VM kval. UEFA




































