





Scott McTominays vanvittige saksesparksmål mod Danmark bliver nu udødeliggjort.
Bank of Scotland har således præsenteret en limited edition-version af 20-pundssedlen med motiv af det - med skotske briller - ikoniske øjeblik.
Sedlen er lavet for at markere, at Skotland er tilbage ved VM for første gang siden 1998, lyder det.
Der er blevet produceret 100 sedler, hvoraf 50 bliver gjort tilgængelige gennem auktioner, lodtrækninger og pop-up events i Edinburgh og Glasgow, skriver BBC.
Skotland sikrede VM-billetten med en 4-2-sejr over Danmark i november, hvor McTominay altså scorede kampens første mål på et saksespark.
Hovedpersonen selv glæder sig over udødeliggørelsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- At komme til verdens største fodboldscene er noget, alle spillere drømmer om, og jeg ved, hvor meget det betyder for fansene.
- Øjeblikke som det tilhører alle, der følger holdet, så det føles helt særligt at se mit mål på en skotsk pengeseddel, siger han ifølge BBC.
Indtægterne fra auktionen og lodtrækningen går til velgørenhedsorganisationen Crisis Scotland, som arbejder med hjemløse.
Til VM er skotterne havnet i pulje med Haiti, Marokko og Brasilien.
The Bank of Scotland has unveiled a limited edition £20 note featuring an image inspired by Scott McTominay’s famous overhead kick https://t.co/dLMwJkffeM pic.twitter.com/s7JeOdLZCI
— The Herald (@heraldscotland) May 25, 2026

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
Skotland
Danmark
VM kval. UEFA


























