Benjamin Nygren banker målene ind for Celtic.
Det er blevet til 15 mål i denne sæson af Premiership, mens han scorede fire mål i Europa League, inden Celtic røg ud af turneringen.
Særligt på det seneste har den tidligere FC Nordsjælland-angriber leveret mål på samlebånd.
Ti mål har svenskeren scoret i de sidste 14 kampe, og det er i den grad værdsat, fortæller hans holdkammerat Sebastian Tounekti.
- Han er altid det rigtige sted, og selvom han ikke er så synlig i kampene eller har så mange boldberøringer, er han altid det rette sted, siger Tounekti til Fotbollskanalen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tounekti har tidligere spillet i Hammarby, og han tror, at sin svenske holdkammerat kan være med til at føre Sverige til VM.
- Det skal jeg ikke afvise. Han er i fantastisk form og scorer på alt.
Sebastian Tounekti repræsenterer selv Tunesien, og vil ende i gruppe med Sverige til VM, såfremt de kvalificerer sig.
- Vi har snakket om det. Jeg håber virkelig, at de kommer til VM. Det vil være sjovt at møde Sverige.
Sverige møder Ukraine i semifinalen af VM-playoff. Vinder de den kamp, skal de spille om en VM-billet mod enten Polen eller Albanien.

Dommerformand erkender ni VAR-fejl
Hattrick | Afsnit 97Danmark er endnu en gang uden dommere ved en stor slutrunde, og samtidig viser nye tal, at Superligaen har haft flere VAR-fejl end målsætningen.
Læs mere
Celtic
Sverige
VM kval. UEFA































