VM kval. UEFA -Ukrainske soldater i bøn: Kvalificér jer til VM
Foto: Borut Zivulovic/Reuters/Ritzau Scanpix
2022-05-07 13:44:43
Foto: Borut Zivulovic/Reuters/Ritzau Scanpix

Ukrainske soldater i bøn: Kvalificér jer til VM

Den ukrainske landsholdsspiller Taras Stepanenko fortæller, at han dagligt modtager beskeder fra landets soldater, der beder til, at Ukraine kvalificerer sig til VM.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - semifinale

FT

SKO

1 - 3

UKR

Det ukrainske landshold mærker en ekstraordinær opbakning forud for de afgørende VM-kvalifikationskampe i starten af juni.

Landsholdsspilleren Taras Stepanenko fortæller ifølge Reuters, at han og landsholdskammeraterne dagligt modtager beskeder fra ukrainske soldater, der beder til, at det ukrainske landshold spiller sig til VM i Qatar. 

- Vi modtager beskeder hver dag fra vores soldater. Mange af dem og mange folk i Ukraine elsker fodbold, og de har ét klart krav: 'Gør venligst alt, hvad I kan for at kvalificere jer til VM,' lyder det fra Stepanenko. 

- For soldaterne, folket og generelt hele landet er det et moment fyldt med håb. Det bliver en form for fejring af landet. Det er derfor, vi er nødt til at spille, og det skal vi gøre med hele vores hjerte og sjæl, siger han.

Siden starten af marts har Ukraine været hærget af krig grundet den russiske invasion.

Derfor blev Ukraines VM-playoffkamp mod Skotland udskudt, således den først spilles den 1. juni på Hampden Park i Skotland. 

Vinderen af den kamp skal fire dage spille den afgørende kamp om VM-billetten mod Wales. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - semifinale

FT

SKO

1 - 3

UKR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce