Snak

Jeg tænkte på denne artikel fra tipsbladet bold.dk hvor det virker som om Wieghorst og Hjulmand selektivt bruger tallene:

Før pausen vandt danskerne 47 procent af duellerne, mens de i anden halvleg kun vandt 37 procent af duellerne.

Altså et klart signal om, at Danmark mister momentum, fordi Slovenien blev mere modige.

Morten Wieghorst, assisterende landstræner, køber ikke helt præmissen, men kommer dog med en enkelt erkendelse.

- Vi er ikke et hold, der sætter os op til at spille på dueller. Man kan ikke kun se på tallene. For hvor mange dueller har der i grunden været.

https://bold.dk/fodbold/klubber/danmark/nyheder/wieghorst-kober-den-ikke-saetter-os-ikke-op-efter-duelspil

Hvorfor går man i forsvar ift de sene udskiftninger?

Alle kunne jo se, at PEH havde en skidt kamp, og at Hjulmand var hæmmet af sit gule kort og at hverken JK eller Bah havde tur i den.

Jeg har hørt fra flere der var i Stuttgart, at spillerne kom ud efter pausen, særligt Vestergaard, og helt fysisk signalerede afmægtighed og slæbende energi.

Højbjergs ‘slap da lige af’ er jo virkelig også et tegn på underskud.

Der var i dén henseende et ret godt interview med en mentaltræner på p1 i morges omkring påvirkningerne af SoMe osv - og de BLIVER påvirkede, også fordi pressen vejrer stemningen og sætter en linie.

For mig er spillerne sgu da fysisk set gode nok, men der er sket et eller andet på det mentale plan.

@Jussi

Men hvis fysikken er der og det er mentalt, hvad er der så foregået i pausen som har sat sit præg?

Altså, jeg tror bestemt at der er noget om det. Det er heller ikke fysikken der gjorde at Danmark var ved siden af sig selv til VM.

Man kom simpelthen ind til kampene og var ikke mentalt samme sted som modstanderne. Man kan se hvor meget det kan rykke. Slovakiet imod Belgien var et fedt opgør, fordi Slovakiet rendte rundt og kæmpede røven ud af buksen, så man præsterede over evne. Det kan jeg godt savne fra Danmark.

Men hvis fysikken er der og det er mentalt, hvad er der så foregået i pausen som har sat sit præg?

Ved det ikke.

Men et eller andet sker der jo - og det kan sagtens ske, at vi målt på markedsværdi bør skrue forventningerne ned..

Men når man har set hvor tændt holdet kan være (Belgien - og Slovenien i seneste kval) er det jo nærmest provokerende at se den frygten forleden når bare den mindste fucking ting går deres vej.

Jeg havde ikke nogen oplevelse af at de danske spillere kom "lade ud" til 2. halvleg. Der var ikke umiddelbart noget at spore inden halvlegen blev fløjtet igang. Man skal i hvert fald aktivt lede efter spor for at drage den konklusion - og jeg føler mig overbevist om at jeg ville kunne drage samme konklusion før starten på 1. halvleg hvis det var min mission.

Så den køber jeg ikke rigtigt. Og jeg har i det hele taget svært ved at forstå hvorfor man skulle komme demotiveret ud til en anden halvleg, efter at have domineret i 1. halvleg på langt de fleste parametre. Vi spillede en - slutrundenerver i betragtning - rigtig flot 1. halvleg. Blandt de mest overbevisende af alle kampe i første runde efter min mening.

Vi mistede grebet om kampen i løbet af 2. halvleg, men det kom gradvist og ikke som at tænde/slukke på en knap. Nøglemomentet for hele kampen var i min optik det forkerte (lignede det fra tribunen) gule kort til Hjulmand, som svækkede intensiteten i vores pres spil helt ustyrligt.

Det gule kort må ikke påvirke spillet så meget. Jeg forstår at det dræber Hjulmands "edge" som en spiller på det her niveau, men det er trænerens ansvar at finde en løsning på dette. Jeg sad og skreg på at Hjulmand blev erstattet af Delaney efter 55-60 min. - At den udskiftning først tog plads i de døende minutter er decideret dårligt trænerarbejde. Uanset om man vælger at se kampens forløb eller data. De viser i øvrigt langt henad vejen de samme ting, hvorfor det så er fortvivlende at skulle lytte på landstrænerens småfornærmede forsvar. Det ligner en mand der er blevet trykket på maven tilpas mange gange af de samme mennesker til at han har alvorligt svært ved at bevare objektiviteten i sine betragtninger. Det er langt nemmere at skulle afværge kritik når det er nyt og man kommer med overskud og en langsigtet plan. Lige nu har jeg svært ved at forestille mig at Hjulmand fortsætter efter slutrunden - uagtet resultatet af turneringen. Jeg tror så i øvrigt også at det kan være et fint tidspunkt at lave et clean cut på, så man ikke står i det evige dilemma om "gamle venner". Det er noget nemmere for en ny træner at skære nogen fra - og argumentere for de der ikke skæres fra. For uanset hvilken træner man vælger, så vil denne kigge i samme retning langt henad vejen. Med rette i øvrigt.

Resultatet i sig selv var ikke katastrofalt. Vi skulle under alle omstændigheder ud og kæmpe mod både Slovenien og Serbien. Men historikken fra Qatar gør, at det ligner en historie der gentager sig selv. Til både EM og VM tabte vi knebent og med oprejst pande til overmagten i 2. gruppekamp, efter at have leveret et skuffende pointtab til en dårligere modstander i første runde - for dernæst at stå med kniven for struben i den afgørende kamp.

Hvis man kigger på Rusland kampen fra EM, så vil man i øvrigt se nogle af de samme ting som man så i går, og i kampen mod Tunesien. Vi var pressede i perioder, og det lignede lidt at man var ved at tabe grebet om kampen. Både ved 1-0, hvor vi skulle bruge en foræring til Yussuf for at genvinde momentum - og igen efter det uretfærdige straffespark til 2-1, hvor vi skulle bruge en kraftudladning fra AC for at lukke kampen. Det var blevet nogle meget lange 10-15 minutter uden den scoring hvor kampen bølgede frem og tilbage.

Kampen mod Tjekkiet viste i øvrigt mange af de samme tendenser, hvor man spiller en flot flot første halvleg, og dominerer på et niveau hvor man tænker at det ikke giver mening at snakke om andet udfald end en sejr. For så at blive kyst og miste troen på egne evner i løbet af ganske få minutter.

Så er der selvfølgelig alle de ting der modsiger alt det ovenfor, som gør at det hele ikke er sort/hvidt. Men sådan er det jo også nu. Folkestemningen er dog vendt på hovedet kontra EM 2021, hvor en katastrofe rykkede folk sammen i bussen. Den fællesskabsfølelse eksisterer ikke på samme måde pt. Stemningen er også væsentligt anderledes i Tyskland end den var i København for få år siden. Den er god - men ikke euforisk.

En sejr over England vil dog få alt ændret. Så alt er krydset for en ligeså ugidelig engelsk indsats som mod Serbien - Så er chancen i hvert fald til stede. Jeg frygter dog, at vores bagkæde (der ser uafstemt ud) kommer til kort og vi indkasserer 2-3 mål i løbet af kampen.

Men når man har set hvor tændt holdet kan være (Belgien - og Slovenien i seneste kval) er det jo nærmest provokerende at se den frygten forleden når bare den mindste fucking ting går deres vej.

Enig. Og det er et tilbagevendende problem.

Vi skal vel håbe på x i kampen der spilles nu i gruppen

Slovenien 1-0. Hvem er det, vi kan møde, såfremt vi ender som 3´er?

Jeg tror ikke på et godt resultat I aften, men håber på en slags damage control istedet.

England kan med en sejr sandsynligvis sikre sig en førsteplads, så de kommer ikke for at sløse rundt. Så for mig er det er vigtigere at Hjulmand ikke får et gult og at vi ikke taber med mere end et mål.

Som sædvanligt bliver det den sidste kamp, det afgør om vi skal videre. Jeg kan ikke erindre en slutrunde I de sidste 25 år hvor det ikke var sagen. Man fornemmer dog, at kampen mod Serbien har ekstra betydning, da det muligvis kan være den sidste med Hjulmand I trænersædet, og er alfa og omega for hans eftermæle som landstræner.

Anyways, Jeg går glip af kampen pga arbejde, men håber på det bedste resultat og en god oplevelse for jer alle.