Slovenien-kampen er officielt lukket.
Men skuffelsen er svær at fortrænge. 1-1 mod en af de svageste modstandere ved EM-slutrunden var ikke den danske drømmestart alle havde håbet på.
Danmark skuffede, faldt sammen efter pausen og overlod alt for meget initiativ til slovenerne.
Kasper Hjulmand sagde straks efter kampen, at Danmark havde været for passive som anden halvleg skred frem.
En melding helt på bølgelængde med det, som vi så fra tribunerne. Kræfterne slap op og danskerne blev presset tilbage på banen. Initiativet forsvandt
Artiklen fortsætter efter billedet

Dagen efter skiftede landstræneren forklaring og mente, at Danmark var i fuld kontrol frem til 75. minut. Han henviste til, at alle tallene viste, at Danmark havde overtaget.
Han har samtidig slået fast, at Danmark hverken mistede energi, bolden eller initiativet.
Men tallene for vundne dueller viste faktisk, at Danmark falder markant på det parameter fra første til anden halvleg.
Før pausen vandt danskerne 47 procent af duellerne, mens de i anden halvleg kun vandt 37 procent af duellerne.
Altså et klart signal om, at Danmark mister momentum, fordi Slovenien blev mere modige.
Morten Wieghorst, assisterende landstræner, køber ikke helt præmissen, men kommer dog med en enkelt erkendelse.
- Vi er ikke et hold, der sætter os op til at spille på dueller. Man kan ikke kun se på tallene. For hvor mange dueller har der i grunden været.
- Jeg ved godt, at dueller er en del af fodbold. Men det er i hvert fald ikke det eneste svar på, hvorfor vi ikke spillede godt efter pausen mod Slovenien, pointerer Morten Wieghorst.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


EM
Danmark







































