Min hjemmelavede analyse af hvad der er foregået i transfervinduet indtil videre lyder således:
9´er situationen
Man har faktisk været på jagt efter en 9´er siden man solgte Harder, men det har ikke været muligt at hente den kapacitet, som man har haft ønsket. Derfor ændrede Nygrens afsked ikke noget, man var ligesom allerede i gang. Man forsøgte med MJ, men prisen og derved den samlede case endte med at være for dårligt stillet i forhold til, at man ikke smider +15 mio for en spiller, man er i tvivl om vil blive en succes (og derved et stort salg i fremtiden). MKH casen afspejler måske nogle af de bekymringer man har haft med at skulle lege med i det prisleje. Man betalte FCM et pænt beløb (plus en solid back), men ham kan man ikke ligefrem kalde en succeshistorie i FCN regi. Dette ville man naturligvis gerne undgå at gentage.
Dorgeless og erstatningen:
Her har man tydeligvis haft scoutet Røjkjær i længere tid og timede det derfor også helt perfekt med, at Mario skulle videre og erstatningen var klar.
Rigets tilstand:
(har virkelig glædet mig til at bruge den overskrift)
Han virker målrettet i sine udtalelser og har allerede langt mere kant end Phil formåede at vise, Riget har været direkte og har ladet sin bagende hænge i klaskehøjde, såfremt han ikke lever op til egne udtalelser. Det synes jeg fandme er i orden. Ham bliver vi endda klogere på indenfor den nærmeste fremtid, da man i seneste Dreamin afsnit nævnte, at der et interview på vej med ham. Derudover tror jeg planen er, at man vil strække sig langt for at holde på Sindre, Høgs og Caleb. Når de 3 er "sikret", kigger man nok igen på forstærkninger.
Riget og staben har uden tvivl kikkerten fremme og leder efter en case, som både passer til den nuværende situation (mål nu og mange af dem, tak) og til fremtiden (En Nygren case, dog med et højere startniveau/stabilitet og en langt højere salgspris, når den tid er inde)
Generelt er vores transfers altid nogle, som bliver afsløreret/breaket meget få øjeblikke før de, reelt sker. Der er derfor ikke særlig meget "hype" lige op til vores offentliggørelser. Mark Brink som måske en af de få undtagelser, ham var vi vidst alle klar over, at han var på vej, men måske ikke så meget hype. Med andre ord, ledelsen er enten meget dygtige til at holde kortene tæt, eller også har man bare valgt, at man ikke "leaker" information indtil spilleren har fået trøjen på. Min egen opfattelse er, at en FCN signing og nyheden af samme, dukker op ud af det blå, totalt uforventet og nogle gange out of context (Busk eksempelvis). Ligeledes er der som regel også en stor træfsikkerhed i at, når en spiller linkes til FCN, jamen så lander man ham også. Kusi-Asare som blev skrevet om for nogle uger tilbage, har man nok derfor også haft oppe at vende, men eksterne faktorer har gjort, at man ikke er kommet videre, endnu i hvert fald.
Forbundne, Forpligtet, For Farum