Lorteresultat i en kamp som vi ellers kommer rigtigt godt ud til. Ser man bort fra resultatet (hvilket selvfølgelig er umuligt) - var det faktisk en ganske god indsats af holdet.
Det kan vi så ikke bruge til ret meget nu, men man kan vel altid trække nogle fremadrettede indsigter op:
- Det er spinkelt uden Delaney. Og da Delaney som ventet er skades-disponeret, ser midtbanen samlet set mindst lige så spinkel ud, som den generelt har gjort, siden Daleney tog til Werder for mange år siden.
- Mattsson er enormt vigtig for vores offensiv på sigt. Både god i presset og til at sætte fart i opspillene. Offensiven kollapser totalt, efter at han udgår.
- Elyounoussi giver for lidt, selv om / fordi hans topniveau er så højt. Vores højre side er ikke-eksisterende i det meste af kampen. Hvorfor skiftes han og højre-backen ikke til at gå i overlap, i stedet for at Moi trækker ind hver eneste gang?
- Målene kommer på et tidspunkt, hvis vi fortsætter som i går. Overordnet ser det rigtigt og godt ud, men det er nogle små procenter, der mangler i de indbyrdes løb og relationer, før chancerne bliver så store og mange, at vi ikke kan undgå at score mere.
- Clem skal i gang. Han bliver vigtig, når/hvis Delaney ikke kan levere tilstrækkeligt med spilleminutter.
- Der er skabt en fankultur omkring FCK, som bygger på ´negativ arrogance´ i stedet for tidligere tiders positive arrogance, som havde et glimt i øjet og et gran af ydmyghed ved særlige lejligheder. Den voksende negative kultur er i mine øjne en forkælet og selvovervurderende kultur, hvor ethvert indkasseret mål eller tabt point tales op til katastrofer, og hvor realisme er et fremmedord. ´Success is temporary - loyalty is forever´ er faktisk et klogt og godt slagord i modsætning til alt det fordrukne ævl, der fylder bannerne på Sektion 12 og en stor del af indlæggene i dette og andre fanforaer.
Åbn en betting-konto, hvis du er så god til at spå