Jeg husker at jeg var til et sæsonkortholderarrangement, da Tranberg lige var blevet rykket op. Her stod CV og Jan Lauersen og roste ham til skyerne som en fremtidens mand som man forventede sig meget af og en kommende lederskikkelse. Han fik da også hurtigt vekslet sin ungdomskontrakt til en 4-årig voksenkontrakt. Det har været tydeligt, at han har været en rigtig dygtig boldspiller.
Som ganske ung og uerfaren har han selvfølgelig begået fejl og betalt lærepenge, men jeg mener nu at han er kommet efter det. Han havde bl.a. et ½ års godt lejeophold i Örgryte hvor han spillede alle kampe. Örgryte ville gerne have beholdt ham, men FCN krævede for stor en transfer på daværende tidspunkt.
I FCN har man en ret tydelig rollefordeling i forsvaret med en spiller der tager slagsmålene i feltet (på det sidste Nelsson) og en anden der med fart skal tage løbeduellerne udenfor. Her mener jeg at Tranberg er blevet ofret pga. manglende fart. Ikke at Tranberg er langsom - han er vel bare sån´ standard i sit tempo.
Jeg anser Tranberg som værende klar til at spille i Superligaen, men han problem er, at der står andre bag ham (pt. Mumin) med større potentiale som han ville spærre pladsen for såfremt han blev i FCN og dermed ville FCN miste fremtidige salgsindtægter hvis han spærrede for en andens udvikling. Hans fremtidige rolle ville dermed blive træningskegle og kampe når andre blev skadet. Det er lidt samme årsag som Pascal Gregor forsvandt på (Gregor var dog hurtigere, men en anelse mindre talentfuld).
Mit bud på Tranberg som spiller er altså en standard forsvarsspiller på et gennemsnitligt superliganiveau, med spidskompetence i sin boldomgang, der efterhånden er blevet så rutineret at børnesygdommene burde være forsvundet. Han har formentlig potentiale til at blive bedre og komme i den bedste halvdel af forsvarsspillere i Superligaen med mere spilletid og erfaring.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"
Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.