3F Superliga -Esbjerg henter forsvarsspiller i FCN
2019-07-16 08:35:02
Foto: Esbjerg fB

Esbjerg henter forsvarsspiller i FCN

Den 22-årige forsvarsspiller Viktor Tranberg skifter FC Nordsjælland ud med en fireårig kontrakt i Esbjerg fB.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Esbjerg fB har været på rov hos FC Nordsjælland, hvor klubben har slået kløerne i den 22-årige midtstopper Viktor Tranberg.

I FCN stod hans kontrakt først til udløb næste sommer, så Esbjerg har haft pungen fremme for at fingre i ham.

Viktor Tranberg har underskrevet en fireårig aftale i Esbjerg, og det glæder sportschef Jimmi Nagel.

- Viktor er en ung, stærk forsvarsspiller, som vi er glade for at have fået tilknyttet til EfB. Han har erfaring fra både 3F Superligaen og den bedste svenske række, og vi ser et uforløst potentiale, som vi i fællesskab ser frem til at forløse, siger Nagel til klubbens hjemmeside.

Viktor Tranberg var ikke med i truppen, da FC Nordsjælland i weekenden åbnede sæsonen mod AC Horsens.

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce