Godt nok et grædekor af kommentarer fra brugere herinde. Forfærdeligt fordummende.
Det er svært at se problemet i hans kritik. Randers har prioriteret på en måde, der ikke nødvendigvis tilgodeså ham. At han tilsyneladende oplevede manglende ærlighed fra klubben og manglende incitament for at levere på træningsbanen – fordi der, ifølge ham, alligevel ikke var sammenhæng mellem præstationer på træningsbanen og spilletid i kampene, må man jo tage til efterretning. Ingen udefra kan vurdere, om der er noget om snakken. Så kan bold.dk-brugere være nok så hysteriske og utilfredse over hans kritik, men for alle andre end jer selv er det komplet ligegyldigt.
At mange klubber satser på spillere, som måske ikke er de dygtigste, men som på sigt kan udvikle sig til et stort aktiv, kan dårligt være nogen nyhed. Det ændrer dog ikke på, at det naturligvis er problematisk for både klub og spillere, hvis ansatte går rundt med indtryk af, at kvalitet og præstationer er sekundære for holdudvælgelsen.