Jeg har heller ikke lige kunne finde én artikel omkring deres kollaps.
Men ifl. deres Wiki side startede det under pandemien, både grundet manglende indkomst grundet nedlukningen, men MediaPro missede to gange at betale TV pengene, og trak sig senere som udbyder.
Den daværende ejer havde ingen interesse i klubben, og solgte efterfølgende til Gérard López i sommeren 2021.
Bordeuax endte på sidstepladsen i Ligue 1 i 2021/22 og rykkede ned til Ligue 2.
Inden sæsonstart på 2022/23 sæsonen blev deres budget ikke godkendt. Dermed stod klubben til at blive tvangsnedrykket til 3. bedste række. Klubben blev dog reddet i sidste øjeblik efter at have appelleret beslutningen.
I år har de endnu en gang ikke fået godkendt budgettet, og står til tvangsnedrykning endnu en gang.
Gérard López er ikke ligefrem kendt for at tage vare på sine investeringer indenfor sportsverdenen.
Han har været involveret i Lotus F1 holdet, som nær gik konkurs.
López var ejer af Mouscron, da klubben ophørte med at eksistere i 2022 grundet konkurs.
Han efterlod Lille med en gæld på €100 millioner.
López ejer også Boavista i Portugal, og det er efterhånden også et spørgsmål om tid, før dén klub kommer i problemer evt. konkurs.