Hvorfor ikke bare gå all in på den der Super League? Fodbold er for længst blevet en global sport for de rige (turister), hvor de største klubber i verden har langt flere fans uden for den respektive by, klubben befinder sig i. Disse klubber er også allerede garanteret europæisk deltagelse gennem både deres enorme økonomiske ressourcer samt turneringsstrukturer, der indeholder diverse sikkerhedsnet, for at få de store hold med og så langt som muligt.
Hvem vil ikke også hellere se en liga, hvor bundholdet hedder Benfica fremfor Burnley eller Zaragoza?
Slutteligt er min pointe, at man kunne have den super-kommercielle og globale Super League og de mere lokalt forankrede nationale ligaer adskilte.
Og det kommer fra en OB-fan.