Albert Grønbæk skal vælge sit næste lejeophold med omhu. Dvs hellere vælge det rette fit fremfor ligaens prestige og størrelsen på lønsedlen. En retur til Superligaen giver efter min mening ikke rigtig nogen mening for Grønbæk. Og da slet ikke et skifte til et yderst dysfunktionelt FCK, hvor trænersituationen kan risikere at ændre sig i løbet af foråret.
Måske kunne det give mening med et skifte til en udenlandsk klub med en dansk træner, der kender hans kvaliteter bedre end en udenlandsk træner ville gøre. Et skifte til MLS, nærmere bestemt Vancouver, hvor Jesper Sørensen har haft bragende succes i sin første sæson som cheftræner, ville i min optik ikke være et dumt sted at skifte til. Her ville Grønbæk også kunne komme til at spille sammen med en vis Thomas Müller, som jeg tænker er en spiller som Grønbæk kunne lære en masse af at spille sammen med.