Snak

Mere indhold efter annoncen

Stort millionoverskud i FC Nordsjælland

tirs 30. maj 2017
FC Nordsjælland har præsenteret regnskabet for 2016, og det byder på et overskud på 23 millioner kroner efter salgene af Emre Mor og Bruninho.

Læs hele nyheden her
Godt gået af Nordsjælland. De har fat i noget af det rigtige. Måske de på sigt kan blive et rigtig tophold.
Above all: FC København Second in command: Real Madrid Luis Figo, Raul & Maldini - Stjerner på og udenfor banen. Fænomenet Ronaldo ændrede standarden for angribere. Eden Hazard - Det nye stjerneskud!
Glæder mig til min klub en dag kan offentliggøre overskud.

De to foregående år har FCN har omsætning på hhv. 80 (underskud 11 mio.) og 75 (underskud 9 mio.). Det er da lidt bekymrende - selvom man nævner at man har foretaget en del investeringer - at en meromsætning på 77 mio kun giver et overskud på 23 mio. Det ligner nogle ret så vilde omkostninger man har i FCN - særligt når man tager i betragtning af omkostninger til spillertruppen kun udgør ca. 27 mio.

Eksklusiv spillersalg er det min vurdering at omsætningen ligger i omegnen af 60-65 mio. Dette baseret på offentliggjorte salgspriser på spillere de seneste 3 år, som man så kan trække fra omsætningen.

I 2015 årsrapporten forlød det at der fortsat var en mindre fremgang i sponsorer - I år har man lukket et sponsorafsnit.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt klar over hvilke investeringer man har foretaget og hvad de har kostet. Det nævnes at der er væsentlig forøgede udgifter til et stor rejseaktivitet for de to akademier. Derudover har man oprustet en del på trænersiden med bl.a. analytiker, ekstra træner og Hjulmand for formentlig 3 gange så meget i løn end tidligere. Men alligevel... - det er altså voldsomt forøgede udgifter, og formentlig også en del formindskede indtægter (set bort fra spillersalg).

Jeg begynder i højere grad at forstå udmeldingerne om, at man ikke kan holde på truppen. Problemet er så bare at når profilerne smutter tiltrækker det ikke ligefrem nye tilskuere og sponsorer.

Regnskabet er stadig ikke offentlig tilgængeligt, men måske vi bliver klogere når det kommer i løbet af et par dage.

Iøvrigt tømte AKP klubben for penge i forbindelse med salget til RTD, så der ligger altså ikke længere penge på kistebunden fra CHL.
Regnskabet ligger på CVR som altid??

De direkte omkostninger er steget fra 18 til 30 millioner, mens personaleomkostninger er gået fra 47 til 67 millioner.. Man har rigtig nok satset økonomisk og med en endnu en sommer med kæmpe plus ser klubben ud til at leve med et driftsminus.
FC Nordsjælland - FC Barcelona - Tottenham Hotspur "Realfansene udstiller med deres opråb om korruption i barca-favør, deres manglende viden om hvad den hvide Madrid trøje historisk til tider har stået for"
FCN´s lønninger er næsten steget med 20 millioner kr. på et år - det er alligevel noget af en stigning! Derudover har de betalt 5 millioner kr. i skat i år.

Flot resultat - men utroligt at deres omsætning kan stige/falde så meget, men det skyldes vel at de i 2012 var i CHL?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er ikke altid risikobetonet at øge omkostningerne, men det er det i høj grad i fodboldbranchen. Det er fint at satse, men hvis FCN sælger deres bærende spillere på engang (primært Lobotka, Maxsø, Ingvartsen, Marcondes) står de tilbage med et dårligt/uprøvet hold, der sagtens kan få problemer med overlevelse i næste sæson. Deres helt store fordel i sammenligning med de andre danske hold (bortset FCK, Aab, SE, SIF) er, at de i første omgang finansierer sig med deres egne midler fremfor fremmedkapital - Der er lavet undersøgelser, hvor det konkluderes, at fodbold generelt er så risikobetonet, at det simpelthen kun kan betale sig at finansiere sig ved egenkapital, hvorfor man på den baggrund bør være langt mindre bekymret for FCN´s fremtidige udvikling.
Så få jeg sgu da en ordentlig fodboldbane
Det har vi
OK, så fandt jeg også regnskabet.

Som AudereEstFacere skriver er personaleomkostninger steget med 20 mio. Umiddelbart er disse ikke brugt på truppen men andre steder. Jeg har lidt svært ved at se hvor. Dog er mit gæt at Hjulmand får omkring 3 mio. årligt hvor Olafur formentlig fik omkring 1 mio. Otto Addo har formentlig også været en af de bedst lønnede assistenter i Superligaen. Der er ansat en ny analytiker. Den nye spanske målmandstræner er formentlig også noget dyrere end den foregående. Flemming P der er teknisk direktør hæver formentlig også en stor gage, men er først kommet tilbage i slutningen af året. Sundhedsstaben er vist også blevet øget. Ellers kan jeg ikke rigtig se hvordan man opnår de øgede personaleudgifter - det er et voldsomt hop. Antal fuldtidsansatte er steget med ca. 10 personer.

Der ligner desuden at man har overført omkring 8 mio. til Pathway Group under "ændring i finansiering".

Derudover er de direkte omkostninger steget med 12 mio, jeg kan dog ikke se hvad de dækker over. Måske ligger udskiftning af kunstgræsset til ca. +4 mio. herunder samt ombygning af restaurant.

Disse forhold dækker mere el. mindre de øgede omkostninger.

Af positive forhold kan nævnes, at man er gået fra at have 10 mio. i likvide midler til at have lidt over 30.

Det ligner dog nogle voldsomme driftsunderskud fremover da personaleomkostninger formentlig ikke falder nævneværdigt. Disse skal på kort sigt finansieres via spillersalg hvor FCN pt. har Ingvartsen, Lobotka, Maxsø som de mest oplagte til (mit estimerede bud) en værdi i omegnen af +70 mio. hvilket med det nuværende omkostningsniveau og kapitalberedskab er tilstrækkeligt til at sikre driften omkring 3 år frem i tiden.

Altså en solid økonomi, dog temmelig høje omkostninger og store driftsunderskud samt stor afhængighed af spillersalg.
@ Jennerdrengen

Jeg er fuldstændig enig i dine betragtninger.

Resultatet er flot, men med tanke på at man har solgt Emre Mor og Bruninho i løbet af regnskabsåret, så ser det ud til at regnskabet dækker over et stort driftsunderskud.

Mange klubber har resultat før transfer, som et punkt i resultatopgørelsen, det har FCN desværre ikke, og det slører desværre det egentlige driftsresultat.

Derudover bemærker jeg også den ekstremt høje lønudgift klubben har. Hvis spillerlønningerne kun udgør cirka 27 millioner kroner. Så er det svært at se hvor lønudgifterne ligger.
Annonce