Snak

Mere indhold efter annoncen

Tyrkisk skandaleopgør har mørk forhistorie

tors 4. apr 2024

Tyrkisk fodbold er samtaleemnet i den seneste udgave af Ren Bold. Panelet fortæller blandt andet om forhistorien til det skandaløse opgør mellem Trabzonspor og Fenerbahce i marts.



Læs hele nyheden her
Fenerbahçe blev da aldrig frikendt for matchfixing, men sagen blev afvist i Tyrkiet fordi de sagde beviserne, som var tydelige, var ulovlige.

De blev endda udelukket af UEFA pga. matchfixing.
Kære alle - det er tid til belysning ellers giver det ingen mening.

Jeg er en dansker som har levet i Tyrkiet i snart 6 år og kan belyse jer en smule. Emnet er komplekst og strækker sig over mange år.

Det er ikke muligt at kommentere uden at kende til hele historien. Fenerbahce er en klub som er kendt for at have en speciel kærlighed til landsfaderen Kemal Atatürk. Kemal Atatürk er manden som Erdogan er godt i gang med at udslette da deres ideologier modstrider med hinanden.

Der har hele tiden været en agenda mod at svække "Fenerbahce". Det har stået på siden 2011. Fenerbahce var Tyrkiets førende fodboldklub og Tipsbladet omtalte Fenerbahce som “En ny gigant er på vej fra Tyrkiet” https://www.tipsbladet.dk/nyhed/generelle/fenerbahce-vil-vaere-de-stoerste

Fenerbahce var meget bedre end deres modstandere i perioden fra 2007-2011 og var i rivende udvikling, der var Champions League hvert år og endda nåede man hele vejen til kvartfinalen. Klubben vandt ligaen i 2010-2011 sæsonen Trabzon og Fenerbahce endte på 82 point, men Fenerbahce blev mestre med en bedre målscore. Fenerbahce slog både Trabzon, Besiktas og Galatasaray på udebane i den sidste del af sæsonen og var ret flyvende.

Nogle uger efter bliver Fenerbahces bestyrelse anholdt og sigtet for matchfixing.

TFF udelukkede Fenerbahçe fra at deltage i Champions League 2011-12 og 2012-2013 UEFA meddelte, at Trabzonspor (på trods af at være en af ​​klubberne under mistanke) ville erstatte dem.

Den 31. januar 2012 trådte præsidenten for det tyrkiske fodboldforbund Mehmet Ali Aydınlar, vicepræsidenterne for TFF Göksel Gümüşdağ (formand for Basaksehir) og Lütfü Arıboğan (som derefter blev Galatasaray-bestyrelsesmedlem) tilbage fra alle deres stillinger (alle 3 er Galatasaray klubmedlemmer og har tætte bånd til AKP. Göksel er i familie med Erdogan og var med til at bestemme at Fenerbahce IKKE skulle deltage i CL.

Den 9. oktober 2015 frifandt domstolene alle de personer, der var sigtet i begyndelsen af ​​efterforskningen, i afventning af Højesterets godkendelse. https://bold.dk/fodbold/nyheder/fenerbahce-frikendes-i-matchfixing-sag

Fenerbahçe erklærede, at de efter højesterets godkendelse ville tage alle skridt for at blive kompenseret for alle de skader, der er blevet påført klubben af ​​denne undersøgelse og tidligere domstolsafgørelser. Fenerbahce blev også frifundet for matchfixing i højesteret og har startet sag mod UEFA og TFF for alle de tab klubben har lidt. Udover det økonomiske mistede Fenerbahce alt omdømme og spillerne forlod med tårer i øjnene efter denne sag.

Trabzonspor mener stadig at 2010-2011 pokalen er deres og godtager ikke frifindelsen, det er helt grotesk. Hvorfor er det Fenerbahce spillernes skyld at de "høje" kræfter i Tyrkiet startede denne sag for at svække klubben? Alle anklagerne og dommerne fra sagen er ALLE flygtet til udlandet og har selv indrømmet at agendaen var at "ødelægge" Fenerbahce som klub. Ordret ordet "ødelægge" er blevet brugt.

I 2015 bliver Fenerbahces bus plyndret og var sekunder fra at ende i en kæmpe katastrofe, men sjovt nok når det er Fenerbahce er der ingen som ved hvem som står bag det? Tyrkiet som er så stærke med politi og militær har stadig ikke i 2024 fundet ud af hvem der står bag episoden.
https://sport.tv2.dk/fodbold/2015-04-05-se-de-uhyggelige-billeder-blod-og-skudhuller-i-holdbus

Fenerbahces fans gik ud og demonstrede på gaden for retfærdighed. Flere millioner fans blev angrebet af politi og tåregas - Der var flere som mistede livet under episoderne. https://www.eurosport.com.tr/futbol/spor-toto-super-lig/2011-2012/biber-gazi-fenerbahce_sto3271255/story.shtml

Denne sag gjorde også at Galatasaray for alvor kom i gang og Galatasaray venlige journalister har selv været ude og sige "Hvis Fenerbahce ikke var ramt af den "såkaldte" matchfixing sag så havde vi aldrig overhalet Fenerbahce" Fenerbahce fans har været igennem rigtig mange ting og blev skubbet 20 år tilbage efter denne sag, kun fordi klubben ikke blander sig i religion og ønsker et sekulært Tyrkiet og det stadig svært for klubben i dag fordi den bliver tilsidesat kun pga "ideologiske" årsager som præsident Ali Koc udtaler.

Nu når vi snakker Ali Koc er vedkommende Fenerbahce præsident. En mand som kommer fra en familie som er et af Tyrkiets rigeste nemlig KOC familien. KOC familien er en vældig moderne, fin & elegant tyrkisk familie, men en familie som de konservative "HADER" i Tyrkiet fordi man mener de har "jødisk, armensk eller græsk" afstamning og der går også rygter om at oldefaren var med til at rive det osmanniske rige i stykker. Der er en del konspirationsteorier om Ali Koc, men en ting er sikkert han kæmper en bravl kamp alene mod et islamistisk styre.

Vi er nødt til at støtte de demokratiske kræfter som CHP og Fenerbahce i Europa og Fenerbahce præsidenten har også fået en kæmpe opbakning fra de europæiske myndigheder. Klubbens fanbase er generelt bestående af Tyrkiets elite som går ind for demokrati, kvinderettigheder og er i mod islamisering og JA der er også folk i Tyrkiet som kæmper for de rettigheder! Kadiköy som er Fenerbahces distrikt kalder Erdogan supporterne og de konservative for “De vantros bydel” CHP vandt med 82% af stemmerne i Kadiköy.

Der har været en agenda mod Fenerbahce siden Erdogans ankomst til magten. Fenerbahce er en klub med over 20 millioner fans og er en reel trussel for den islamistiske elite. Galatasaray er en klub som har tætte relationer til regeringen - Senest valgte deres præsident Dursun Özbek at tigge om stemmer til AKP Istanbul kandidaten Murat Kurum og et tæt samarbejde har været offentligt belyst. Dursun Özbek har også tidligere fortalt således “Jeg har været præsident i Galatasaray en gang. Jeg er ikke interesseret i det længere, men jeg kunne ikke sige nej til præsident Erdogans ordre”

Der er flere og flere hold der rykker op i den bedste tyrkiske række som ikke er “byhold” som vi ellers har været vant til, men små Istanbul-klubber uden tilskuere. Istanbul-klubber som alle har et ejerskab som enten er Erdogans svigersøn, familiemedlem eller AKP folk. De kan købe flere spillere ud af det blå for flere millioner euro og deres stadions er dækket ind med AKP-bannere. Vi så senest hvordan en lille klub som Basaksehir ud af det blå dominerede tyrkisk fodbold. Basaksehir som har meget meget tætte relationer til AKP, de deler endda samme farve.

Fenerbahce er klubben som har sponsoratet "HeforShe" på deres trøjer og fik en opfordring om at fjerne det, men nægtede. Fenerbahce har tidligere også spillet foran 55.000 kvindelige fans for at vise de også er en vigtig del af samfundet og gerne må deltage i entertainment. Fenerbahce er den klub som sender flest sportsudøvere til OL både mandlige og kvindelige. Et af de mest succesfulde sportsklubber i Basketball, Volleyball, Atletik, Vandpolo og diverse sport. I kan google det hvis i tror jeg tager fejl.

90% af sportsmedierne er købt af Erdogans svigersøn og kører kun propaganda for Galatasaray og Trabzonspor. Fenerbahce bliver tilsvinet i alle programmer. Efter episoden i Trabzon skrev Erdogan venlige kanaler i deres avisers forside "FENERBAHCE SPILLERNE TÆSKER FANS, HVILKEN SKAM"

Det helt ubærlige er at Trabzonspor solgte kampen til Galatasaray tidligere på året. De tabte 1-5 på hjemmebane og målmanden grinte hvergang han fik et mål ind og fansede jublede hvergang Galatasaray scorede… Kun pga hadet til Fenerbahce.

Der er også tidligere Galatasaray spillere som har sagt at da Fenerbahce var i mesterskabsræs med Trabzonspor nægtede de at score på deres friløbere fordi at de ønskede Trabzonspor mestre som gala fans (der er videodokumentation)

TFF, dommerkommisonen er direkte udpeget af Erdogan og AKP regeringen som har meget tætte bånd med Galatasaray og Trabzonspor af de store klubber. Jeg vil ikke tage for meget af jeres tid, der var flere emner jeg kunne nævne, men det bliver alt for langt. Det korte svar er: Regeringen har desværre også en hånd over sporten og hvis man bukker under kommer man rigtig langt, hvis man står ret og nægter et islamisk styre bliver man ødelagt som det er tilfældet med Fenerbahce, desværre.

Fenerbahce har vundet delvist da Erdogan tabte alle byerne til kommunalvalget, det var et kæmpe smæk, men Fenerbahce vil have den rigtige fest når regerigen er skiftet ud.

P.S: Jeg gider ikke have kommentarer fra Galatasaray fans, 90% af fansene i Danmark er konservative AKP vælgere og deres kommentarer er irrelevant.
Zuma, Fint indlæg set med Fener briller ;) Ift frikendelse for matchfixing tilbage i 2010/2011, så er Fener ikke frikendt fordi de er uskyldige. De er frikendt pga beviserne er indsamlet ulovligt. Beviserne er sande og alle har accepteret rigtigheden af dem. Men tekniske detaljer har gjort de var ulovlig indsamlet og dermed ikke kunne bruges i retten. UEFA ser dog kun på beviser - ulovlig indsamlet eller ej, og derfor er Fener også stadig at finde på UEFA’s officielle matchfixing liste. Det samme burde forbundet, men Fener slap for tvangsnedrykning, da forbundet ikke havde nosser til at tage beslutningen. Politik har stor indflydelse på fodbold i Tyrkiet, det er der ingen tvivl om. Jeg tror det kommer alle klubber til gode. Erdogan er jo fx æres klubmedlem af fenerbahce, men det nævner du selvfølgelig ikke :)
@Zuma

Sikke en omgang selektiv bevisførelse, konspirationsteorier og manglende selvransagelse.

Det lyder til at Fenerbahçe, hvis præsident er en af landets rigeste, og som har Erdogan som klubmedlem og stor fan af klubben, er verdens største offer.

Du binder ting sammen der intet har med hinanden at gøre og sammensætter tilfældige udtalelser og begivenheder, udelukker alt andet der modsiger dit faktum, så du kommer frem til en stor løgn om at du og klubben er et offer. Du nævner ikke de beviser og optagelser der var for matchfixing og den statsstøtte Fenerbahçe har modtaget igennem alle de år, og de dommer og spillerudtalelser der tydeligt beviser at mange aktører er under stort pres fra præsidenten for ikke at træffe afgørelser der går imod klubben. Du nævner ikke alle de mærkværdige dommerkendelser klubben har haft fordel af de seneste år, og at de på trods af disse ikke har kunnet vinde mesterskabet. At de har fået tildelt langt flere straffespark de seneste år end alle andre klubber, mange af dem som ikke skulle dømmes. At de flere gange er sluppet for røde kort. At bestyrelsen flere gange om ugen udtaler sig grimt og respektløst direkte om andre hold og i den grad opildner andre klubber og fodboldfans. Alt er imod Fenerbahçe. Det er Donald Trump-taktikker vi er vidner til her, og I er mange der hopper på den.
Du er fuld af l.rt :D Mehmet ali aydinlar er medlem af fenerbahce, fenerbahce har lavet matchfxing og det kan du også se på uefas side over klubber som har gjort det, en af deres egne spiller serhat akin har selv været ude at sige at da de fejrede mesterskabet kom præsidenten for fenerbahce ind i lokalet og sagde stop med at feste i har ikke gjort noget i ved ikke hvordan vi er blevet mestre. En af deres gamle spillede ibrahim akin som spillede for basaksehir på set tidspunkt har indrømmet han fik 100 k euro for kampen, beviserne er der mod matchfixing men da klubben er så korrupt fik det ændret reglerne så de lyd optagelser og video materiale der var blev kaldt ugyldige fordi de var filmet og aflydt eller hvad det hedder hemmeligt. og stop med det der at fenerbahce elsker Atatürk mere end andre klubber alle elsker ham i tyrkiet undtagen folk som er hjernevaskede og tror vi er arabere.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Galatasaray fans/Erdogan pipetter. Hold jer venligst fra tråden.
https://youtu.be/Wz9Vke1TFxw?si=hxeQ1WnExti5gg98 Der er rigtig mange aflyttede telefonsamtaler som disse. Ingen tvivl om ægtheden, men de er aflyttet og optaget ulovligt iflg højesteretten. Landsretten godtog dem og sendte rigtig mange bestyrelsesmedlemmerne (inkl. feners præsident), spillere, trænere i fængsel, men efter stort pres og politisk indblanding, så vendte det hele på en tallerken i Højesteret - og beviserne var pludselig ulovlige. Men ændre stadig ikke på at fener begik matchfixing - og stadig er af finde på UEFAs matchfixing liste: https://www.uefa.com/insideuefa/protecting-the-game/news/0242-0f8e5c5c36b4-570c132b4161-1000--cases/
Icardiii:

Hvis du mener der er matchfixing som Fenerbahce er blevet frikendt for mener du så også at regeringen står bag kupforsøget i Juli 2016 og at det hele var et teater? Det ene udelukker nemlig ikke det andet?
Jeg mener at fenerbahce 100% begik matchfixing i 2010/2011 ud fra de beviser der er. Jeg kan sende rigtig mange links med telefonsamtaler med engelske undertekster. Ingen af samtalerne er falske - blot skaffet på ulovlig vis.
Svar på mit spørgsmål.

Desuden alle anklagerne, dommerne og medlemmerne er alle flygtet fra landet. Hvordan kan du stå og lave FETO propaganda, når du ved hvad landet har været igennem og der er mistet 250 liv?

UEFA gav straffen inden Fenerbahce blev frikendt af den tyrkiske domstol. Det er nonsense og vrøvl det du skriver.
Annonce