2021-06-05 14:36:11

Fenerbahce frikendes i matchfixing-sag

Fenerbahce er blevet frikendt for den matchfixing-sag, der ligger ti år tilbage i tiden. En tyrkisk domstol har idømt to mænd mere end 1.000 års fængsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I 2011 blev Fenerbahce anklaget for matchfixing, hvilket fik store konsekvenser for den tyrkiske klub.

Klubbens præsident blev sat bag tremmer, mens klubben ikke fik lov til at spille europæisk fodbold i to sæsoner, men i 2016 blev sagen genoptaget. Det skete, fordi anklagerne påstod, at sagen byggede på konspiration.

Nu er Fenerbahce så blevet frikendt i sagen, og en tyrkisk domstol har idømt den tidligere mediechef Hidayet Karaca til 1.406 år i fængsel for at medvirke i skandalen, hvilket den tidligere politichef Nazmi Ardic også dømmes for.

Super Lig -Fenerbahce frikendes i matchfixing-sag
Foto: Kenan Asyali/Reuters/Ritzau Scanpix

Ardic får godt og vel 700 år mere bag tremmer - helt præcis 2.170 år i alt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce