Vi mangler de små marginaler offensivt, for vi får egentlig et par chancer, hvor vi med lidt kan få den puttet ind
Det er jo ganske enkelt ikke rigtigt! VB bliver overmatchet hele 1.halvleg både på banen og på bænken. Efter en helt ulidelig dårlig præstation i 1.halvleg vælger Prelec at lave en 1:1 udskiftning af Camara med Pitu, men det ændrer jo intet. VB kommer ikke bedre med i kampen i 2.halvleg, det er FCN, der forståeligt nok (og taktisk klogt) stiller sig længere tilbage og kører på kontra. Dermed overlades bolden til VB, hvilket er smart, for vi har ingen anelse om, hvad vi skal med den. Så et FCN-hold i fuld kontrol gennem hele kampen. Prelec’ modtræk: indtil de sidste to udskiftninger lavede han 1:1 udskiftninger uden nogle taktiske ændringer (i hvert fald ikke nogle, der kunne ses udefra).
Jeg var ekstremt glad for Gundelund sidste sæson, hvor han under Kielstrup og Mølby viste, hvor dygtig en fodboldspiller han er og hvor meget han kan bidrage med, hvorfor han også blev anfører. I denne sæson er han den måske ringeste starter på holdet. Man må jo spørge sig selv, hvordan det er muligt at blive så ringe så hurtigt? Mon ikke de fleste af os kender svaret?