AaB har torsdag morgen meddelt, at SSE22 har overtaget aktiemajoriteten i selskabet AaB A/S.
De tyske investorer købte i første omgang 20 procent af aktierne i den nordjyske klub, men nu har de overtaget 50,5 procent af aktiekapitalen og stemmerettighederne i AaB. Samtidig skyder de over 45 millioner kroner i klubben.
SSE22 maner dog til ro omkring deres indblanding i klubben.
Tyskerne vil ikke blande sig i AaB's operationelle beslutningsprocesser, fastslår bestyrelsesmedlem Jan Peters.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Med skridtet til at tilføre mere kapital og blive hovedaktionær vil vi endnu engang understrege, at AaB også i fremtiden med fodbold i centrum skal fortsætte med at vokse i regionen.
- Til det formål har det været nødvendigt at finde den rigtige investorkonstellation, der står bag vores idé og støtter os – uden at blande sig i de operationelle beslutningsprocesser i og omkring AaB. Vi har ikke haft travlt og har nu fundet partnere, der ønsker at fortsætte ad den vej, vi er slået ind på.
- Vores nye partnere i SSE22 deler vores motivation og vision. Det er vigtigt for os at fastslå, at vores partnere ikke vil have noget at skulle have sagt i operationelle spørgsmål. Sådan har det været indtil nu, og det vil ikke ændre sig i fremtiden, fastslår Jan Peters, bestyrelsesmedlem i AaB A/S og medstifter af SSE22.
Udover Jan Peters ledes SSE22 af Thomas Hitzlsperger, Bernhard Peters, Joachim Hilke, Ole Jan Kappmeier og Finn Meinecke.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Betinia Liga






























