

I sommer ansatte AaB Steffen Højer som cheftræner for klubben.
Da Højer blev ansat, lagde han ikke skjul på, at målet skulle være oprykning, men man skulle gå til opgaven med respekt for rækkens øvrige hold, som han udtalte til AaB’s hjemmeside.
Det har dog ikke helt været en dans på røde roser for Steffen Højer og resten af AaB, som lørdag eftermiddag spillede uafgjort mod Esbjerg fB, hvilket resulterede i, at nordjyderne skal spille kvalifikationsspil resten af foråret.
Cheftræneren står dog ikke for skud, selvom varen ikke er blevet leveret gennem grundspillet i Betinia Liga.
Det fortalte sportschef for AaB John Møller til Bold for et par dage siden, som du kan læse her.
Efter lørdagens kamp mod EfB blev cheftræneren forholdt fredningen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er enormt farligt, når John og sportsdirektører generelt freder en træner, siger en grinende Steffen Højer.
- Ej, jeg synes, at vi har et fantastisk samarbejde, og jeg må sige, at den opbakning, jeg føler, jeg får heroppe, er enorm. Og det er fordi, at der ikke er noget, der er hemmeligt.
- Vi taler jo om tingene, og vi ved jo godt, at det her vil blive rigtig, rigtig hårdt. Det vil blive en lang omgang, og den er blevet længere, end vi havde håbet.
- Jeg er fuldkommen enig med John om, at det her ikke var, hvad vi havde drømt om, men det er der, vi er.
- Der kan man så vælge at lægge sig ned og sige, at det var ærgerligt, men nu tager vi arbejdstøjet på igen og kører på, fortæller cheftræner Steffen Højer til Bold.
Arbejdstøjet skal på, men der venter en lille landsholdspause, før slutspillet i Betinia Liga skal sættes i gang igen.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere
AaB
Betinia Liga






































