2026-03-19 11:00:00

AaB-boss freder Steffen Højer

AaB-sportschef John Møller understreger, at Steffen Højer leverer et godt arbejde i hverdagen. Der er stor tiltro til cheftræneren, understreger sportschefen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 22. runde

FT

AaB

1 - 1

EFB

AaB rykkede i sommer ned fra 3F Superligaen til landets næstbedste række. 

En hurtig retur til Danmarks fineste selskab virker i øjeblikket langt væk, da nordjyderne forud for Betinia Ligaens sidste runde i grundspillet ligger på niendepladsen. 

AaB får lørdag besøg af Esbjerg fB, hvor de selv med en sejr skal bruge en masse hjælp andetsteds fra, hvis en plads i oprykningsspillet skal sikres.

AaB's sportschef John Møller fortæller, at man havde håbet at være længere fremme på nuværende tidspunkt, men han understreger samtidig, at klubben er i en genopbygningsfase. 

- Der er meget på spil. Det er klart, at med den klub vi er, og den selvforståelse vi har, skal vi være længere fremme, end vi er nu. Vi må også erkende, at vi er i gang med en genopbygning af klubben, og at det tager tid, siger John Møller til Bold. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -AaB-boss freder Steffen Højer
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Det kan være, at det tager længere tid, end vi havde håbet og ønsket, men så er det sådan, det er. Det vigtigste for os nu er at gå ud og levere godt og vise, at vi er på vej frem – og levere flere gode, sammenhængende minutter og præstationer, fortæller John Møller. 

Freder Steffen Højer
I sommeren 2025 blev Steffen Højer præsenteret som ny cheftræner hos nordjyderne. 

Målsætningen var dengang, at klubben først og fremmest skulle med i oprykningsspillet, og selv om det nu ser meget svært ud, forsikrer John Møller, at der er tiltro til cheftræneren. 

Hvor lang snor har Steffen Højer, og hvor stor er tiltroen til ham? 

- Vi har en rigtig stor tro på Steffen og hele trænerteamet. Der bliver arbejdet rigtig, rigtig godt med tingene i hverdagen. 

- Det er meget tydeligt for os at se, men det, vi selvfølgelig håber, er, at vi kommer til at spille endnu flere gode sammenhængende minutter, og derved også får tippet tingene over til vores fordel.

Selv med et potentielt nederlag i den kommende kamp mod Esbjerg fB og en svag præstation, vil Steffen Højers situation være uændret, fortæller John Møller. 

- Det ændrer ikke noget for os i det perspektiv, fordi som sagt bliver der arbejdet godt i hverdagen, og det er det vigtige. Så har vi en stor tro på, at det nok skal komme.

- Vi er i gang med en genopbygningsfase, og det kan være, at det tager længere tid, slutter AaB-sportschefen. 

Steffen Højer har kontrakt med AaB til sommeren 2028.

Opgøret mellem AaB og Esbjerg fB fløjtes op lørdag klokken 13.00. 

Se stillingen i 1. division her.

Podcast Cover

Planen er lagt: Bischoff fortsætter i rugeklub

Hattrick | Afsnit 62

Der er stadig flere spørgsmål end svar i sagen om Clement Bischoff i Salzburg, hvor den danske kantspiller fortsat er helt ude i kulden. 

Læs mere
-17:01

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 22. runde

FT

AaB

1 - 1

EFB

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce