I februar fik AaB en forstærkning i form af den dengang klubløse islænding Gudmundur Thórarinsson, men godt inde i forårssæsonen er det endnu kun blevet til en enkelt kamp for nyerhvervelsen.
Thórarinsson har nemlig været uheldig med skader i sin start for klubben, men nu ligner det, at han igen skulle være klar til at tørne ud for Lars Friis' tropper igen.
Således skulle han være klar igen, skriver Nordjyske, der har interviewet den venstrebenede back.
- Jeg har det rigtig godt nu. Jeg har som sagt trænet rigtig meget for at komme tilbage, og det er virkelig dejligt at spille fodbold igen, siger Thorarinsson og fortsætter.
- Jeg skal stadig have nogle fodboldbevægelser i kroppen, men jeg er meget sulten, og jeg håber, at jeg kan bidrage på en eller anden måde på søndag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Thorarinsson fortæller også, at det har været en hård start ikke at kunne spille fodbold med sine nye holdkammerater så meget endnu, men at han ser frem til at kunne det sæsonen ud.
Om sin fremtid i klubben, som han har kontraktudløb med til sommer, fortæller han, at det ikke er en del af hans bekymringer endnu.
Søndag møder AaB Silkeborg, som har imponeret i de seneste kampe. Der er inden kampen fire point, der adskiller de to hold.
Thorarinsson har fået sin debut i AaB, da man vendte 1-2 til 3-2 ude mod OB, men herefter har den rutinerede islænding været skadet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
3F Superliga



































