Siden 1. januar har Sten Grytebust stået uden klub, da kontrakten med Aalesund FK udløb.
Han har efterfølgende trænet med den norske klub op til sæsonstarten, og det har båret frugt, da Grytebust har fået en ny aftale.
Nu har parterne en kontrakt frem til udgangen af 2025.
- Det føles utroligt godt at have alt på plads, og det giver os ro til bare at fortsætte, siger Sten Grytebust til klubbens hjemmeside.
35-årige Grytebust blev ramt af skade tilbage i august, hvor han fik revet sin akillessene over, og siden har han kæmpet sig tilbage til pladsen mellem stængerne.
Han takker derfor også Aalesund FK for, at de har støttet ham i denne tid, og nu fortsætter parterne altså i endnu en sæson.

Aalesund
1. Division

































