Hobro IK fik mandag aften ørene i maskinen.
Nordjyderne led i Betinia Liga et 2-5-nederlag ude mod bundproppen HB Køge.
Hobro kollapsede fuldstændig i starten af anden halvleg, hvor de indkasserede fire mål på 17 minutter.
Cheftræner Jens Gjesing blev efterfølgende spurgt, om det var noget, der vakte bekymring hos ham.
- Ja, det er jeg meget bekymret over. Det kan jeg lige så godt være ærlig at sige. Det er en superærgerlig følelse at gå på en lille pause med, siger Gjesing til Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet

Gjesing fortsætter med at fortælle, at Hobro skal kigge sig selv i sømmene, og det skal klubben bruge de kommende tre uger på.
Han understreger dog igen, at mandagens afklapsning slet ikke er godt nok.
- Men selvfølgelig er jeg bekymret. Det var langt under det forventelige, og det var på nogle parametre, som vi ikke må gå ned på, slutter han.
Hele interviewet kan ses i videoen øverst i artiklen.

HB Køge
Hobro
Betinia Liga
























