




2. divisionsholdet Aarhus Fremad havde ryggen mod muren inden kvartfinale-returopgøret mod FC Nordsjælland onsdag aften i Farum i pokalturneringen.
FC Nordsjælland havde nemlig vundet første opgør med 3-0, og onsdag aften måtte Aarhus Fremad rejse hjem med endnu et nederlag.
Der var dog lidt at glæde sig hos Aarhus Fremad, da Sebastian Buch Jensen scorede et flot mål for 2. divisionsklubben i 1-4-nederlaget.
Aarhus Fremad-målscoreren siger til bold.dk, at målet står højt på listen over karrierens højdepunkter.
- Først og fremmest er jeg glad for målet. Det er offensivspillere. Det er selvfølgelig altid med blandede følelser, når man kreerede så mange chancer, at måltavlen endte med at se forkert ud.
- Jeg er egentlig tilfreds. Jeg synes, at vi spillede godt, og vi bød dem op til dans. Jeg synes godt, at vi kan være vores indsats bekendt, siger Sebastian Buch Jensen til bold.dk og tilføjer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- At lave et mål i en pokalkvartfinale er selvfølgelig stort, når man til daglig spiller i 2. division. Man kan godt sige, at det er et af mine karrieres højdepunkter.
- Det er selvfølgelig altid noget, der booster ens selvtillid som offensivspiller, og det er også noget, som jeg vil tage med videre. Man har fået smag for det.
Du kan se Aarhus Fremad-spillerens mål øverst artiklen ved cirka 2:00.
Meget tilfreds
24-årige Jensen mener, at Aarhus Fremad spillede fint, men FC Nordsjælland var bare for godt et mandskab.
- Jeg er meget tilfreds. Vi spillede godt i perioder, men vi mødte et rigtig godt hold. De spillede hurtigt, og alligevel synes jeg, at vi formåede at få kreeret en del chancer i forhold til vores første kamp.
- Så vi har helt sikkert bygget på, og vi er inde i en god periode, og det kunne man også se, siger Aarhus Fremad-spilleren til bold.dk.
Aarhus Fremad skal næste gang i aktion mod FC Roskilde i 2. division mandag 10. april.
Sebastian Buch Jensen har en fortid i blandt andet FC Midtjylland, FC Fredericia og Skive.


Aarhus Fremad
Oddset Pokalen




































