32-årige Sivert Heltne Nilsen skal fremover tørne ud for Aberdeen i den skotske liga.
Det har klubben offentliggjort torsdag.
Nordmanden har en fortid i Horsens, som han kom til i en rekordtransfer for næsten tre millioner danske kroner i 2018.
Det blev ingenlunde nogen succes, og Nilsen rykkede videre året efter.
Senest spillede han i norske Brann, men nu er turen kommet til Aberdeen.
- Jeg har det godt med at blive Aberdeen-spiller, fortæller Nilsen til klubbens hjemmeside.
- Det giver mig en mulighed for at spille fodbold på et meget højt niveau.
Sivert har underskrevet en treårig kontrakt.

Aberdeen


































