AC Horsens sikrede sig i denne sæson oprykning til 3F Superligaen, da de efter en tæt afslutning på sæsonen trak det længste strå i NordicBet Ligaen.
Søndag sætter klubben punktum på en flot sæson, når de får besøg af Hvidovre til den sidste kamp i sæsonen.
Men kampen bliver også et punktum for to spillere i truppen. Jonas Thorsen og Tonny Brochmann har begge kontraktudløb efter denne sæson, og fredag oplyser Horsens, at de to spillere ikke får forlænget deres aftaler.
- Der ligger mange overvejelser bag at sige farvel til de her to spillere, for det har ikke været en nem beslutning. De har på hver deres måde bidraget positivt til en fantastisk sæson og har været med til at opretholde en stærk kultur, og vi er meget taknemmelige for deres indsats i den gule trøje. Jeg er ikke i tvivl om, at de vil være attraktive for andre klubber, og vi ønsker dem alt muligt held og lykke, siger Niels Erik Søndergård.
Også cheftræner Jens Berthel Askou sætter et par ord på afgangene af de to spillere. Han fortæller, at det har været glædeligt at se Jonas Thorsen komme tilbage på banen efter sit sygdomsforløb med to kræftdiagnoser.
- Det har virkelig været dejligt at se ham komme tilbage til livet og fodbolden, selvom han ikke har spillet så stor en rolle på banen som tidligere, men det har været rigtig dejligt at have ham med og tilbage igen, siger Jens Berthel Askou og fortsætter:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Alting har desværre en ende, og nu går vi ind i en tid, hvor vi skal kigge på fremtiden, og vi skal have nye og yngre kræfter ind, så vi kan tage næste skridt for AC Horsens. Thorsen har været med til at hjælpe klubben tilbage i Superligaen og sætter dermed et smukt punktum for sin tid i AC Horsens.
Tonny Brochmann får også et par fine ord med på vejen for sin indsats med at bringe Horsens tilbage i Superligaen.
- Tonny Brochmann er en rigtig Horsens-dreng, som efter mange år i udlandet kom hjem i sommer, og han har været med til at spille sin hjerteklub tilbage i Superligaen. Han har ikke spillet så mange minutter, som han måske havde håbet på, men han har i momenter spillet en vigtig rolle og scoret vigtige mål, så vi kunne rykke op igen.
- Vi har været sindssygt glade for at have ham med på rejsen hertil, og vi ved, at mange gule fans kommer til at savne ham – det gør vi også. Men det er naturligt for os at kigge fremad, og det er et naturligt tidspunkt at kigge mod nye kræfter til fremtiden, siger Jens Berthel Askou.
De to spillere spiller sidste kamp søndag klokken 13.30 på CASA Arena Horsens.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AC Horsens
Betinia Liga


































