2026-05-11 16:54:00

Aarhus-borgmester jubler: AGF-fans giver ikke op

Aarhus' borgmester, Anders Winnerskjold (S), sætter i et interview med Bold ord på AGF-guldet og den vilde fejring i byen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

søndag 17. maj

AGF

vs

VFF

Aarhus går en festlig uge i møde.

Det første AGF-mesterskab i 40 år skal fejres, og både spillere, stab og civile aarhusianere tog det første stik natten til mandag.

Også byens borgmester, Anders Winnerskjold (S), tog del i den massive fejring. 

I et interview med Bold sætter han ord på betydningen af mesterskabet.

- Det er kæmpestort for hele byen. Det kan man også se på de fortrinlige billeder her fra byen. Aarhus har hungret i 40 år, og nu er det den hjemme. Det er fantastisk godt gået af spillerne og staben i AGF.

- Det var vildt at være med til. Turen ud til Stadion Allé var propfyldt med AGF-flag og folk, der krammede hinanden. Det er børn, unge og folk, som har været AGF-fans siden mesterskabet i 1986. Alle mødtes i fejringen, og det var stort at være en del af. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Aarhus-borgmester jubler: AGF-fans giver ikke op
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

- Jeg så kampen ude i Tivoli Friheden, hvor jeg oplevede det hele sammen med de 10.000 mennesker, som var derude. Der blev sunget Malaga, og det var stort. Det var en smuk form for eufori, siger Aarhus' borgmester. 

Winnerskjold er dagen derpå ikke bleg for at erkende, at han ikke har sovet helt så meget, som han plejer: 

- Det er faktisk ikke så slemt med tømmermænd, men jeg har sovet alt for lidt, og jeg er godt baldret. Men det er jo nok lige, som det skal være, siger han med smil.

Ude blandt borgerne
I Aarhus er de fleste enige om, at man holder med AGF. 

Fodboldklubben er en institution i byen, hvor en vigtig del af kulturen op selvforståelsen er bygget op omkring blandt andet AGF. 

Anders Winnerskjold mener, at AGF-fanbasen er loyal og aldrig giver op.

- Jeg synes, at fejringerne viste, at mange af dem, som bor i byen godt kan lide, når det går godt for AGF - også dem, som ikke går så meget op i fodbold. Det er skønt at se.

- Nogle fans har trodset vind og vejr og rejst landet tyndt og ventet på denne titel i 40 år, men de har ikke givet op. Det fortæller meget om denne fanbase, siger Socialdemokraten. 

På trods af at Anders Winnerskjold bliver den første borgmester i 40 år til at hylde et AGF-guldhold, tænker han ikke over sin egen rolle i fejringen.

- Jeg kan jo ikke tage æren for noget som helst, men jeg forsøger at sætte ord på, hvad det betyder for os som by og bysamfund. Vi glæder os meget til at byde AGF velkommen på rådhuset. 

- Det har været vigtigt for mig at være til stede ude blandt borgene i byen og fejre det her sammen med dem. Der var en enorm forløsning i går, og så bliver det virkelig sjovt på Ceres Park Vejlby på søndag. 

- Derefter bliver det godt at få lov til at fejre AGF på vegne af byen mandag, når de kommer forbi rådhuset. Det er en fejringsuge, afslutter Winnerskjold.

AGF bliver hyldet på Rådhuspladsen i byen den 18. maj. Læs mere om det her.

Podcast Cover

Nørgaard færdig i rødt og hvidt

Hattrick | Afsnit 80

Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.

Læs mere
-15:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

søndag 17. maj

AGF

vs

VFF

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce